Tommy Jespersen kører Formel RenaultEfter sidste sæsons suveræne Danmarksmesterskab i Formel 2000, havde Tommy Jespersen håbet på et skift til den nye Formel Renault klasse i år.Men her skulle flere ting falde på plads bl.a. salg af F2000 raceren. Salg af raceren trak i langdrag og ufrivilligt tydede 2001 på at blive et sabbatår for Tommy Jespersen. Nu har Tommy imidlertid fået chancen i Formel Renault. I samarbejde med Team Castrol Århus Racing kommer Tommy Jespersen til start i teamets nyeste Formel Renault racer. "Man skal nok ikke forvente mirakler, for jeg har kun prøvet to gange 20 minutter i raceren. Resten af feltet har jo testet mellem 6 og 10 hele testdage inden sæsonen startede og siden er der kørt 4 DM afdelinger i Formel Renault klassen. Men selvtillid og optimisme er der alligevel til weekendens juni-løb på Jyllandsringen" udtaler en tilfreds Tommy Jespersen. |