Team Aarhus Castrol Racing har fundet en formel...

Siden foråret 2003 er der kommet 8 nye sponsorer til teamet og flere er på vej ind. "Vi besluttede i vinterpausen sidste år, at vi i sæson 2003 ville sætte fokus på vores sponsorer og samarbejdspartnere" fortæller teamchef Allan Brøchner.

"Det betød, at vi mere eller mindre kasserede vores gamle sponsor-materiale, idet vi ville sammensætte noget helt nyt og attraktivt for de nuværende og kommende sponsorer. Vi lagde hovederne i blød sammen med en professionel reklamemand Lars Mortensen fra reklamebureauet Step2 i Århus."

"Vi erkendte, at de traditionelle "sponsorpakker", som i andre sportsgrene er ved at være passé - der skal nu præsenteres mere individuelle og helårlige tilbud og derfor udviklede vi et "totalkoncept". Det betyder bl.a., at vi skræddersyer aftalerne med de enkelte virksomheder så de kan udnytte deres sponsorat optimalt hele året og ikke kun i racer-sæsonen. Vi tilbyder sideaktiviteter for sponsorerne - eksempelvis håndbold og dans. Derfor er vi hele tiden vågne overfor de muligheder der byder sig og hvor vi kan servicere vores sponsorer"

"Ud over vores sponsorkoncept, har vi udarbejdet en informationsstrategi, som meget gerne skulle hjælpe med at orientere alle internt i teamet og ekstern til vores sponsorer, samarbejdspartnere og pressen"

"Det lader til, at vi har ramt noget rigtigt, idet vi kan mærke en stigende interesse for vores team og indtil videre har i alt 8 nye sponsorer kommet til. Vi holder i week-enden et sponsorarrangement på Jyllands Ringen for 6 yderligere virksomheder og vi håber selvfølgelig på, at de også kommer med i teamet" sluttede teamchefen.

Team Aarhus Castrol Racing har i dag 25 aktive sponsorer - og vi sætter pris på hver eneste af dem.


Team Aarhus Racing
www.tar.dk