TAR til DM-Finale

Så er det ved at være udkald til sidste løb i det østjydske i år
Næste week-end den 27. og 28. september 2003 køres "DM Finalen" eller "September løbet" på Jyllands-Ringen.
Der er dog stadig point og placeringer at kæmpe om i Scandinavian Formula Renault Cup, selv om Tom Pedersen og Jesper Wulff Laursen reelt er sikre på første og anden pladserne.

Team Aarhus Castrol Racing vil dog træde speederen i bund indtil det ternede flag er vist i anden heat søndag middag.

"Vi arbejder stadig på at få Tommy Jespersen med op blandt top 3....han er pt. nr. 5, så alt er muligt. Vi går også efter heatsejre, så der er stadig noget at kæmpe om" fortalte teamchef Allan Brøchner.