Fremgang på Oschersleben- for Team FormulaSport kørerne Den nybagte Danmarksmester Tom Pedersen og hans teamkollega Kasper Andersen fra Team FormulaSport deltog denne weekend i en afdeling af det tyske Formel Renault 2000 mesterskab på Motopark Oschersleben.
I begge de to løbsafdelinger forbedrede de to dansks kørere deres tider markant i forhold til tidtagningerne, men desværre rakte det ikke til topplaceringer i det meget rutinerede og hurtige felt som kører i dette mesterskab.
Alligevel lkunne Kasper Andersen at køre sig op på en 17. plads i den første afdeling.
Uheldigvis for Tom Pedersen får han problemer med gearskiftet og må en tur i pit til reparation, og han bliver ikke klassificeret i løbet, selv om han krydser målstregen som nummer 27.
Igen i den anden løbsafdeling forbedre de to team FormulaSport kørere tiderne, og afstanden op til de forreste i klassen blev samlet barberet ned med 1,2 sekund.
Efter en kanon start var Kasper Andersen oppe på 12. pladsen, men i løbet af heatet måtte han igen afgive nogle pladser, og han krydsede målstregen som nummer 19.
Tom Pedersen lå i lang tid på 16. pladsen og holdt blandt andet Robert Schlünssen bag sig, men en tur af banen kostede placeringer og han sluttede på 22. pladsen.
Teamchef Henrik Jacobsen udtalte efter weekenden på Oschersleben:
"Det er tydeligt at vi mangler meget mere træning på de store baner hvis vi skal kunne gøre os gældende i denne her serie, og det gælder både for kørerne og for teamet, da såvel kørestil og opsætning af racerne er meget forskelligt fra de danske baner. Men det var dejligt at se begge køreres udvikling hen over weekenden."
Team FormulaSport tester i morgen (tirsdag) på Jyllands-Ringen, som forbedredelse til næste weekends DM-Finale.
Yderligere en dansk kører deltog i løbet på Oschersleben, det var Robert Schlünssen, der sluttede på henholdsvis 4. og 10. pladsen i de to løb.
Franck Kechle, som også er kendt fra den hjemlige Formel Renault serie, blev nummer 3 i det første løb og vandt det andet. Hr. Nielsen
 |