Formel forvirring

- ved Grand Prix Danmark
Der var nok mange der gned sig en ekstra gang i øjnene første gang de så Formel Renault 2000 feltet på banen, for der havde tilsyneladende sneget sig en fremmed racer ind i feltet.

Der var mange der troede at det annoncerede Formel 1 show, var blevet kombineret med Formel Renault 2000 klassen, da det så en Ferrari blandt deltagerne.

Men der var nu ikke tale om en rigtig Ferrari Formel 1 racer, men derimod en særdeles velgennemført practicaljoke fra Racing Denmark teamet og i særdeleshed teamchef Henrik Nymark's side.

Om torsdagen forud for Grand Prix'et havde den ene af teamets kørere, den tidligere Ferrari Challenge kører Johnny Laursen, besøgt teamets værksted i Hinnerup, og her åbenbart fået ytret ønske om lidt ekstra opmærksomhed til Grand Prix'et.
Men uden at der i øvrigt var kommet mere ud af denne sag, havde han taget afsked med teamet og sin mørkeblå racer, med et frisk 'på gensyn på fredag'.


Johnny Laursen i hans Formel Renault 'Ferrari wanna be' 2000 racer.
(Foto: Motorsporten.dk)

Og hvilket gensyn, for i den mellemliggende tid havde gutterne i Racing Denmark nået at delvis demontere raceren, fået den transporteret ud til en dekoratør, som så havde pakket den ind i rød folie samt dekoreret den så den lignende en Ferrari Formel 1 racer.

Det kan nok være at Johnny gjorde store øjne, da han ankom til pitteltet på Jyllands-Ringen fredag eftermiddag.
Og mon ikke også at der er en del af tilskuerne der har gjort det samme da de så raceren på banen første gang.

Om Ferrari farverne hjalp Johnny Laursen denne weekend, eller om han bare var soledariske med 'moderteamet' i Italien er ikke til at sige, men i korte træk klarede han sig således i det 12 bilers felt som klassen mønstrede denne weekend.

1. tidtagning - nr. 9
2. tidtagning - nr. 12
1. heat - nr. 9
2. heat - nr. 10


Hr. Nielsen