Tommy Jespersens 2003 sæson (5/5)Augustløbet på Ring Djursland og topmotivation mod Grand Prix Danmark Min næste optræden var til Ring Djurslands augustløb. Raceren var blevet gennemgået minutiøst og ved Ring Djurslands første tidtagning var jeg kun 6/100 fra Tom Pedersens pole-tid - glædeligt.
Da starten går til løbet har jeg fra min anden startposition lidt svært ved at komme ind i idealsporet rundt i første sving og må tage til takke med en 3'er.
Men jeg støvsuger de to i front indtil vi kommer op og skal overlappe Formel 2000 bilerne der var med denne weekend.
Her kom jeg lidt i klemme og mister lidt til de to foran, samtidig med Jan Neumann var kommet betænkeligt tæt på, men no problemos podieplaceringen var hjemme.
 (Foto: Motorsporten.dk)
Til Ring Djurslands anden tidtagning holdt jeg fast i pole-positionen lige til der manglede nogle få minutter af tidtagningen. Her raslede jeg ned som 3'er på tiden - endnu en acceptabel og god tidtagning.
Også dette Formel Renault løb bliver næsten en kopi af weekendens første løb og endnu en tredjeplads er i hus, denne gang dog med stor afstand til den forfølgende fjerdeplads.
Efter løbet måtte jeg spørge min mekaniker Alex Frederichsen:
"Alex, kan du på vores data-logger se hvor vi mangler et par tiendedele?"
Alex svarede uden at se på computerskærmen:
"Tommy, med dit no-budget efter Falkenberg har dine dæk nu kørt 6 løb og 5 tidtagninger, behøver jeg at sige mere. Farten er der og lad os nu se frem til Jyllands-Ringens Grand prix!"
Efter af have læst ovenstående vil du nok give mig ret i det ikke har været min bedste sæson. Modgangen har været stor, men vi har nægtet at give op.
Nu er tvillingerne begyndt at sove bedre om natten, så det er en frisk og topmotiveret Tommy Jespersen der møder op til Grand Prix weekend på Jyllands-Ringen den 30. - 31. august.
Tommy Jespersen Team Aarhus Castrol Racing
Læs også:
Tommy Jespersens 2003 sæson (1/5)
Tommy Jespersens 2003 sæson (2/5)
Tommy Jespersens 2003 sæson (3/5)
Tommy Jespersens 2003 sæson (4/5)
|