Test før Grand Prix'et

- for Team Color Racing
Som forberedelse til den kommende weekends Grand Prix på Jyllands-Ringen, så er Team Color Racing i dag på banen for at teste med begge deres kørere.

Det er meget vigtig træning for begge Team Color Racings to Formel Renault 2000 kørere, Niels Dyhr og Jimmy Jacobsson, da det er første gang der skal afvikles et løb på den forlængede bane.
Testen skal samtidig sikre at kørernes materiel er sat optimalt op til Grand Prix'et, et løb som traditionelt besøges af mange af teamets sponsore.
I følge teamejer Søren Dyhr, så forventer Team Color Racing at op mod 200 gæster/sponsore vil besøge teamet på søndag, hvoraf de 100 alene kommer fra storsponsoren Nordsjö.


Jimmy Jacobsson.
(Foto: Motorsporten.dk)

Forud for Grand Prix'et ligger svenske Jimmy Jacobsson på tredje pladsen i mesterskabet, og Niels Dyhr er på trettende pladsen, ud af de nitten kørere der indtil nu har scoret point i mesterskabet.
Herudover har yderligere en håndfuld kørere deltaget i nogle af sæsonens løb, uden dog at køre nogle point hjem.


Hr. Nielsen