Tommy Jespersens 2003 sæson (4/5)

Padborg Park og regnvejr
Så handlede det om Padborg Park som var ny for os alle.
På en plaskvåd Padborg bane måtte jeg tage til takke med 6. tid i første tidtagning.

Også i weekendens første løb sluttede jeg som 6'er, efter bagkåben hang ind over baghjulet og var ved at falde af.


Padborg Park viste sig ikke venlig overfor Tommy Jespersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Weekendens anden tidtagning var derimod noget mere opløftede - 3'er på tiden.
Men hvad hjælper det når jeg kikser starten til løbet totalt. Og i løbet måtte jeg en tur udenfor asfalten for at undgå at ramme Luxembourg køreren Tom Keller, da han pludselig stod på tværs.
Endnu en 6'er - nej, det var sgu' ikke godt nok Tommy J.
Det at jeg var lige ved at crashe med Tom Keller og specielt banens chikane havde påvirket mig.
I chikanen kunne der vindes gode tiendedele, ved at holde højrefoden stram tværs gennem chikanen. Men chikanen var hård ved racerens undervogn og risikoen for at ramme i autoværnet var høj, hvilket en del af weekendens både to- og firehjulede kørere fik at føle. Men ville du være helt oppe foran måtte du lukke øjnene, holde højrefoden stram og håbe det bedste - der sad tanken om det tykke bundt tusindekronesedler der forsvandt på Falkenberg, stadig i mit baghoved.

Tommy Jespersen
Team Aarhus Castrol Racing

Læs også:
Tommy Jespersens 2003 sæson (1/5)
Tommy Jespersens 2003 sæson (2/5)
Tommy Jespersens 2003 sæson (3/5)