Spændende nyhed i dansk motorsportDansk motorsport gør sig flot bemærket på de udenlandske motorbaner, hvilket er resultatet/frugten af et målrettet talentarbejde inden for både go kart og banesporten.Talentarbejdet er blevet yderligere styrket i 2001-sæsonen, hvor Danmark er kommet fuldt på forkant med udviklingen inden for formel-klasserne på europæisk plan. Her fik Formel Renault 2000 en fin debut ved Åbningsløbet 2001 på Jyllands-Ringen. En af initiativtagerne bag den nye klasse er Ole Vejlund:
Danmark er det første nordiske land, som introducerer klassen i fuld skala. Men i 2002 påregner Sverige at følge trop, og dermed bliver der også udskrevet et nordisk mesterskab. "Et enkelt svensk racertalent: Robert Björkman har imidlertid taget konsekvensen med smugtræning i DM-serien 2001" - fortsætter Ole Vejlund - "De danske konkurrenter har her fået lidt at tænke over, idet den svenske knægt blev en flot nr. 2 i begge DM-heats ved Åbningsløbet. Vinderen af begge løb blev Philip Andersen fra Risskov, som kørte sejren overbevisende hjem." Hovedparten af de toneangivende danske formel-teams: Racing Denmark/Team Den Blå Avis, Team Århus Racing, Team Witch Craft og Copytec Racing står bag projektet. Dette sker i anerkendelse af, at racertalenter kun kan udvikles i formel-biler med vinger og slicks-dæk.
"Formel Renault er unik på flere områder" - konstaterer Ole Vejlund - "Først og fremmest har man fastlåst chassiset og motoren i hele 5 år. Dette betyder først og fremmest, at racerteamene ikke kan købe sig til hurtigere baneomgange ved at investere i nyere materiel. Det er derimod de gode og afprøvede racer-dyder: Opsætning af undervogn og vinger til motorbanen og vejrliget. Endvidere kører alle lande på de samme dæk og med samme gummiblanding. Det giver lidt problemer i Norden, fordi man ikke når op på de optimale arbejdstemperaturer om foråret og efteråret, men det er jo bare en ekstra udfordring for knægtene/pigerne." De danske racerteams har været lidt handicappet af, at interessen over hele Europa er vokset eksplosivt for Formel Renault 2000-klassen. Alle racere bliver bygget på en fabrik i Italien, og her har man haft problemer med at følge med efterspørgslen. Der venter derfor masser af test- og optimereings-arbejde forude for racertalenterne i Danmark. Åge Kirketerp Jensen |