Tom Pedersen fortsætter med at vindeSønderjyden vandt sin sjette sejr i dramatisk løbTom Pedersen, Christiansfeld, fortsætter sin dominans af årets Scandinavian Formel Renault Cup. Søndag middag vandt den unge sønderjyde sin sjette sejr, og dermed udbyggede han yderligere sin føring i mesterskabet. Ligesom i lørdagens løb gik andenpladsen til Jesper Wulff Laursen, Århus V, men i modsætning til i går var århusianeren på intet tidspunkt i stand til at true Tom Pedersen, hvis teamkammerat, Kasper Andersen, Silkeborg, kørte et flot løb og endte på tredjepladsen.
Længere nede i rækkerne var dagens løb præget af dramatik. Norske Bjørn Tvedt lå længe på sjettepladsen, men blev så udsat for angrebsforsøg fra Edward Sandström, Sverige, og Jan Neumann, Rødovre, og det endte med en kollision mellem de to sidstnævnte, så Neumann fik ødelagt sin frontvinge. Omgangen senere gjorde Sandström atter et forsøg på at komme forbi Tvedt, men denne gang gik det galt for svenskeren, der fik ødelagt hele fronten på sin bil, så han måtte udgå. Tvedt overlevede alle disse angrebsforsøg og kom i mål på sjettepladsen - sit hidtil bedste resultat i Formel Renault. Resultatet af Formel Renault - 2. afdeling
Morten Alstrup |