|
Ny vinder på Padborg Park- efter blandet weekend for Formel Renault En urolig optakt til Formel Renault klassens Padborg Park debut kom til at præge søndagens løb. Testkørsler i løbet af ugen var hindret af støjproblemer. De første reelle test måtte nu henlægges til de to tidtagninger lørdag!
Her delte man tid med det dansk/svenske Formel 1800 felt, hvilket gav trafikproblemer. Et vejrlig der svingede mellem let regn og solskin, samt oprydning efter et par uheld, gjorde at det ikke blev til ret mange brugbare omgange til at afgøre startopstillingen.
Uroen kørte også på de indre linjer. Tommy Schröter og Racing Denmark opsagde samarbejdet op til løbet og blev nu erstattet af teamets tidligere kører Tom Keller fra Luxembourg. Keller havde, efter en sæsons pause fra motorsport, brug for al den træning han kunne få.
Det tyske Motopark Academy havde denne gang udviddet teamet til 3 biler, med vinderen af Jyllands-Ringens 1. heat Frank Kechle i spidsen. Et møde i banesportsudvalget fredag afgjorde imidlertid han ikke opfyldte alderskravet for deltagelse og blev således udelukket fra arrangementet.
Nøjagtig samme årsag og kendelse overgik også hans teamkammerat Tim Sandttler - efter han havde kørt næsthurtigste tidtagning til 1. heat!
1. heat
At Motopark Academy imidlertid ikke lader sig ryste af den slags optakt demonstrerer Helmuth Sander, ved at tage føringen fra polesitter Team Color Racings Jimmy Jacobsson.
 Tyske Helmuth Sander tog starten da første heat gik i gang. (Foto: Motorsporten.dk)
Bagerst i feltet trækker Jacobssons teamkammerat Niels Dyhr ud efter chikanen, men da Team Castrol Århus Racings Jesper Wulff Laursen spinder af samme sted omgangen efter er det tid til oprydning efter Safety Car.
Jan Neumann fra Grand Prix Racing Tours Racing kører i pit med problemer og mister tre omgange i processen og må nu nøjes med 10. og sidstepladsen blandt de fuldførende.
På fjerde omgang bliver løbet frigivet med Sander foran Jacobsson, Tom Keller og Team FormulaSports Tom Pedersen.
Keller presser Jacobsson, mens Tom Pedersen falder lidt tilbage og samler Racing Denmarks Jacob Ludvigsen, Team Castrol Århus Racings Tommy Jespersen og Team FormulaSports Kasper Andersen bag sig.
Oprindelig har også Grand Prix Tours Racings Joakim Frid også kontakt med denne gruppe, men et spind ud af chikanen på ottende omgang sender ham bag Racing Denmarks Johnny Laursen på ottendepladsen.
Helmut Sander kan ubesværet køre sin første danske sejr hjem foran Jimmy Jacobsson, der kan trøste sig med at etablere banerekorden i klassen - en banerekord han i øvrigt slår i andet heat.
 Helmuth Sander skrev historie ved at vinde det første Formel Renault 2000 løb på Padborg Park. (Foto: Motorsporten.dk)
Bag disse to har den hårde jagt sat sit spor på Tom Kellers dæk, for bilen kører i stadig bredere linjer gennem svingene. Det lykkes Tom Pedersen at komme forbi på sidste omgang og nu går det helt galt for Luxembourg-køreren. Keller kører af banen Poetsch-svinget efter målstregen og på vej tilbage på asfalten tvinger han Tommy Jespersen af banen.
Jacob Ludvigsen og Kasper Andersen benytter chancen og kører nu i mål på fjerde- og femtepladsen, mens Jespersen må nøjes med sjettepladsen foran uheldige Keller. Det lykkes Joakim Frid at indhente Johnny Laursen og besætte ottendepladsen.
Resultatet af 1. heat:
 |
| | Navn | Bil | Tid | Omg |
 |
1 | | Helmuth Sander | Tatuus FR 2000 | 17:03,723 | 14 |
2 | | Jimmy Jacobsson | Tatuus FR 2000 | 17:04,569 | 14 |
3 | | Tom Pedersen | Tatuus FR 2000 | 17:10,868 | 14 |
 |
4 | | Jacob Ludvigsen | Tatuus FR 2000 | 17:14,371 | 14 |
5 | | Kasper Andersen | Tatuus FR 2000 | 17:17,110 | 14 |
6 | | Tommy Jespersen | Tatuus FR 2000 | 17:33,039 | 14 |
 |
7 | | Tom Keller | Tatuus FR 2000 | 17:34,474 | 14 |
8 | | Joakim Frid | Tatuus FR 2000 | 17:40,132 | 14 |
9 | | Johnny Laursen | Tatuus FR 2000 | 17:43,961 | 14 |
 |
10 | | Jan Neumann | Tatuus FR 2000 | 17:45,008 | 11 |
11 | | Niels Dyhr | Tatuus FR 2000 | 20,168 | 0 |
| | Jesper Wulff Laursen | Tatuus FR 2000 | Ikke klas. | 1 |
 |
 Vinderen af 1. heat Helmut Sander sammen med Jimmy Jacobsson på anden pladsen og Tom Pedersen på tredje pladsen. (Foto: Motorsporten.dk)
2. heat
Jesper Wulff Laursen kommer bedst af sted fra pole, med Helmut Sander på ydersiden og Tom Keller al for tæt bag sig. Mens Laursen fortsætter på førstepladsen, må Keller udgå med en brækket næsesektion efter 2 sving.
 Tom Keller fik kørt næsen af sin Formel Renault racer i starten af løbet, og måtte derfor udgå allerede efter to sving. (Foto: Motorsporten.dk)
En anden uheldig starter er Tommy Jespersen. Fra tredje gridposition får han en elendig start, der i løbet af få hundrede meter sender ham ned på ottendepladsen. Uroen i anden startrække giver plads til Kasper Andersen, Tom Pedersen og Jan Neumann. Jacob Ludvigsen udbremser hurtigt Neumann og Jimmy Jacobsson forsøger at følge med, men afvises i første omgang.
Ved slutningen af fjerde omgang bremser de to førende ultra sent for enden af langsiden, med den førende Jesper Wulff Laursen på inderbanen og Helmuth Sander på yderbanen. De positioner afgør deres videre skæbne i løbet, da Sander havner i sandkassen, mens Laursen akkurat holder sig på det sorte.
Nu overtager Tom Pedersen føringen foran Jesper Wulff Laursen og Kasper Andersen. Få øjeblikke tidligere passere Tom Pederen sin teamkammerat Kasper Andersen i Big Mag.
På samme tid holder Jan Neumann åbent. På en halv omgang må han se sig overhalet af Jacob Ludvigsen og Tommy Jespersen og sendes nu i kløerne på teamkammeraten Joakim Frid på ottendepladsen.
Bagerst spinder Niels Dyhr i bunden af Big Mag og må se Johnny Laursen overtage niendepladsen, mens Dyhr må tage til takke med den endelige tiendeplads.
På niende omgang misser Kasper Andersen linjen gennem chikanen, hvilket Jimmy Jacobsson udnytter til at presse sig indenom ind i Big Mag.
Bagved lykkes det også Joakim Frid at passere sin teamkammera Jan Neumann og dermed er løbet afgjort. Tom Pedersen vinder årets fjerde sejr af otte mulige, mens Jesper Wulff Laursen og Jimmy Jacobsson på anden- og tredjepladsen venter på deres første sejr.
 Tom Pedersen fra Team FormulaSport to sig af sejren i det andet heat. (Foto: Motorsporten.dk)
Kasper Andersen bliver indhentet af Jacob Ludvigsen, men holder fjerdepladsen, mens Tommy Jespersen kører en lidt ensom sjetteplads hjem. Feltet sluttes af af Joakim Frid, Jan Neumann, Johnny Laursen og Niels Dyhr.
Resultatet af 2. heat:
 |
| | Navn | Bil | Tid | Omg |
 |
1 | | Tom Pedersen | Tatuus FR 2000 | 14:55,065 | 14 |
2 | | Jesper Wulff Laursen | Tatuus FR 2000 | 14:56,591 | 14 |
3 | | Jimmy Jacobsson | Tatuus FR 2000 | 14:57,061 | 14 |
 |
4 | | Kasper Andersen | Tatuus FR 2000 | 15:00,218 | 14 |
5 | | Jacob Ludvigsen | Tatuus FR 2000 | 15:00,978 | 14 |
6 | | Tommy Jespersen | Tatuus FR 2000 | 15:02,111 | 14 |
 |
7 | | Joakim Frid | Tatuus FR 2000 | 15:06,560 | 14 |
8 | | Jan Neumann | Tatuus FR 2000 | 15:15,038 | 14 |
9 | | Johnny Laursen | Tatuus FR 2000 | 15:38,809 | 14 |
 |
10 | | Niels Dyhr | Tatuus FR 2000 | 15:49,010 | 14 |
| | Helmuth Sander | Tatuus FR 2000 | Ikke klas. | 3 |
| | Tom Keller | Tatuus FR 2000 | Ikke klas. | 0 |
 |
 Vinderen af 2. heat Tom Pedersen sammen med Jesper Wulff Laursen på anden pladsen og Jimmy Jacobsson på tredje pladsen. (Foto: Motorsporten.dk)
Spændende nærkampe med landets hurtigste og mest internationale klasse, hvilket også gav problemer med reglerne. Det er ærgerligt at måtte undvære to potentielle løbsvindere fordi der er forskellige aldersgrænser for deltagelse i klassen i Danmark og Tyskland. Lidt EU-harmonisering vil være rart. Jesper O. Hansen |