Fremgang for Copytec Racing

Igen kunne Jesper Lambertsen og Dennis Wounlund fra Copytec Racing konstatere markant fremgang i kampen om Formel Renault mesterskabet da 3. og 4. afdeling blev afviklet på den spændende Ring Djursland i denne weekend.

Ingen af de to kørere havde før kørt på den meget krævende bane, men teamet havde dog store forventninger til de to unge debutanter.

For Jesper Lambertsens vedkommende skulle weekenden dog starte med en dramatisk oplevelse: - Jeg havde en meget voldsom afkørsel i lørdagens første tidtagning; en formel 2000 bil havde smidt alt kølervæske for enden af langsiden og da jeg kom lige efter, i øvrigt med 180 km/t, fik jeg ingen advarsel om at banen var ekstremt glat. Så jeg havde ingen mulighed for at bremse og endte derfor helt ude i jordvolden for enden af langsiden, fortæller Jesper, der heldigvis slap uden skrammer. Det gjorde hans bil derimod ikke; det meste af fronten var ødelagt og det var ikke muligt for mekanikerne at få bilen klar til anden tidtagning. Et positivt element var dog, at Lambertsen nåede at sætte 4. bedste tid og skulle dermed starte fra 4. position i første heat.

Foto: Motorsporten.DK
Jesper Lambertsen
(Foto: Motorsporten.DK)

Dennis Wounlund fik hurtigt et godt tag i banen; i første tidtagning startede han fra en noget skuffende 12 position, men til andet heat opnåede han en start placering som nummer 4.

I både første og andet heat sluttede Jesper Lambertsen som nummer 6, hvorimod Dennis Wounlund sluttede henholdsvis som nummer 5 og 3. Selvom resultatet gav en pokal til teamet var teamchef Bjarne Rasmussen ikke helt tilfreds: - Både Dennis og Jesper har gjort et fantastisk godt stykke arbejde når man tænker på at de aldrig har kørt her før. Men vi mangler stadig mellem et helt og et halvt sekund til de hurtigste, så træning står som første prioritet med Ring Knutstorp og Jyllands-Ringen som de mest oplagte muligheder, slutter Bjarne Rasmussen

Foto: Motorsporten.DK
Dennis Wounlund
(Foto: Motorsporten.DK)

Resultat af 3. afdeling:
1.Philip Andersen, Risskov 16.53,041
2.Tom Keller, Holland 16.57,423
3.Allan Brøchner, Galten 17.11,929
5.Dennis Wounlund, Ishøj 17.17,557
6.Jesper Lambertsen, Esbjerg 17.24,396
Resultat af 4. afdeling:
1.Philip Andersen, Risskov 20.16,845
2.Robert Björkman, Gram/S 20.20,868
3.Dennis Wounlund, Ishøj 20.24,279
6.Jesper Lambertsen, Esbjerg 20.37,333
Stillingen i Formel Renault 2000 Dansk mesterskab 2001 efter 3. og 4. afdeling:
1.Phillip Andersen85 point
2.Robert Björkman56 point
3.Allan Brøchner42 point
4.Jesper Lambertsen36 point
4.Dennis Wounlund36 point

Med sportslig hilsen
Copytec Racing