Schröter mellemfornøjetEfter en weekend uden de store sportslige resultater, så fik Tommy Schröter yderligere en kold dukkert af løbsledelsen.
I søndagens løb havde han et sammenstød med svenske Joakim Frid, et sammenstød som hverken han eller Frid mener at Schröter er skyld i, efter at de sammen har set videooptagelserne af episoden.
Alligevel fratager løbsledelsen Tommy Schröter fra hans placering i løbet, baseret udelukkende på en flagposts observationer.
Hertil udtaler Tommy Schröter:
"Jeg har den største respekt for de officials som står ude langs banerne, uden dem kunne vi slet ikke afholde motorløb. Men det er måske lidt rigeligt at de både skal flage når det er nødvendigt, hjælpe til når der er nødtstedte kørere samt også fungerer som dommernes forlængede øje på banen. Når der foreksempel køres DTC løb, så er der dommere i alle sving, hvorfor denne forskelsbehandling?"
 Tommy Schröter efterlyser flere dommere på banen. (Foto: Motorsporten.dk)
Tommy Schröter er overbevist om at hvis der havde stået en dommer i det sving og set episoden, så ville der slet ikke have været nogen sag for ham, og han havde kunne beholde sin placering i løbet.
Nu får det ikke den store indvirkning på mesterskabet, da han ikke sluttede løbet på en pointgivende plads, men det undskylder ikke fejlen.
Han bakkes op i disse betragtninger at teamchef Henrik Nymark fra Racing Denmark der udtaler:
"Normalt er vi meget tilfredse med den måde løbene bliver afviklet på, når vi er på Jyllands-Ringen, men denne weekend er der sket mange fejl, og ikke kun i vores klasse. At lade flagfolkene fungere som dommere er ikke hensigtsmæssigt, det skal være folk som er uddannet til det formål og som har en erfaring inden for motorsporten der gør dem i stand til at vurdere situationerne sportsligt korrekt." Hr. Nielsen
 |