Formel 3000 vakler

- endnu et team i krise
Allerede inden denne sæson startede var der flere team der trak sig fra serien, og siden er problemerne eskaleret.

De første der trak sig ud efter at sæsonen var startet var Brand Motorsport, og herefter skar Team Astromega ned, så de kun kører med en racer i år.

Og nu forlyder det at også Enrique Scalabroni's BCN team er på vej ud af serien.
Teamet kører i øjeblikket med Rob Nguyen i den ene racer, og han fornyer kontrakt forud for hvert race. I den anden racer har der allerede været to kørere, Valerio Scassellati og Alex Piccolo.

Scalabroni udtaler:
"Vort team er i alvorlige problemer i øjeblikket, og vi undersøger nu om vi skal fortsætte eller stoppe for en periode."

Hvis BCN teamet forsvinder fra Formel 3000 feltet, så er det nede på kun 15 biler.
Og med truslen fra Formel Renault V6 serien, hvor flere Formel 3000 team nu har biler, så ser det ud til at Formel 3000 nu vakler som supportklasse for Formel 1 feltet.

Allerede da Renault præsenterede deres nye V6-serie, erklærede de at det var deres mål at udkonkurrere Formel 3000, og måske sker det hurtigere end alle havde regnet med.


Hr. Nielsen