Formel 1 ingeniør- ny inspiration til Team Aarhus Castrol RacingTeam Aarhus Castrol Racing har været på setup kursus i Sverige, et kursus hvor Teamchef Allan Brøchner og Jesper Wulff Laursen blev undervist i at udnytte bilens datalogging system optimalt. Det er erkendelsen af nutidens højtudviklede racerbiler sammen med en skærpet konkurrence, der kræver at mekanikere og kører har stor indsigt i bilens opbygning, teknik omkring dæk, luftmodstand, affjedring m.m. der har motiveret Allan og Jesper til at deltage i dette kursus, også det faktum at der egentlig kun er to parametre der gør forskellen i Formel Renault 2000, hvor den ene er køreren og den anden er setup på bilerne. Kurset der blev afhold af firmaet MoTec og undervisningen stod den tidligere Formel 1 ingeniør Claude Rouelle for, en stor kapacitet på området med næsten 25 års erfaring, har arbejdet for nogle af de bedste teams i Formel 1, Formel 3000, Formel 3, IndyCar, ALMS og Nascar. Efter tre dages intensiv kursus fra 8:00 til 19:30 er Allan og Jesper inspireret og top motiveret til de kommende løb i sæsonen, det bliver spændende når teori skal prøves af første gang på Jyllands-Ringen i weekenden den 31. maj - 1. juni. Jan Lindegaard |