TAR fanklubTeam Aarhus Castrol Racing er blandt meget andet i den afsluttende fase med at starte en fanklub op."Vi har oplevet en stigende interesse for vores team - og Formel Renault 2000 i særdeleshed. Derfor har vi besluttet at sætte det hele i system og starte en fanklub. Det er gratis at være medlem af fanklubben og med tiden bliver det muligt at købe merchandice samt billetter via websiden" - udtaler teamchef Allan Brøchner, som er idemanden bag intiativet.
"Herudover vil medlemmerne få tilsendt nyhedsbrev via mail, hvor der ud over nyheder om teamet, eksempelvis også kan tilbydes gode rejsetilbud til bl.a. Le Mans i Frankrig og Formel 1 løb i europa. Det er vigtigt, at vi hele tiden søger nye veje og initiativer indenfor motorsporten. Team Aarhus Castrol Racing vil med dette initiativ forsøge at give tilskuere og fans til Formel Renault 2000 de samme muligheder, som DTC så flot har gjort det. Vi er "lillebror" til DTC, men derfor kan vi jo godt optimere de muligheder vi har" slutter teamchefen af. |