TCR spændte

- forud for sæsonen
Team Color Racing er spændte på den kommende sæson, hvor deres to kørere, Jimmy Jacobsen og Niels Dyhr, skal kæmpe mod et stærkt felt i Formel Renault 2000 klassen.

Sidste år kørte Claus Madsen sig til en fornem anden plads i Formel Renault 2000 mesterskabet, og viste dermed at både han og teamet havde godt styr på Formel Renault racerne.
Til denne sæson har Claus Madsen lagt hjelmen på hylden, men han bliver i teamet, som mekaniker og konsulent for teamets to kørere.

Niels Dyhr er genganger i teamet fra sidste sæson, hvor et brækket håndled desværre berøvede ham de store chancer i mesterskabet.
Dette er bestemt noget som Niels vil forsøge at råde bod på i år, og han har ved testkørslerne forud for sæsonen vist sig meget hurtig, og han har specielt været med helt oppe foran i feltet på Ring Knutstorp.


Niels-Dyhr ser fremt til en hel sæson i Formel Renault raceren.
(Foto: Motorsporten.dk)

Ny kører i teamet i år er svenske Jimmy Jacobsen, der sidste sæson kørte for det svenske team AMD, og som deltog i flere at de danske i 2002 sæsonen.
Teamet har store forventninger til Jimmy, som i de løb han deltog i sidste sæson var yderst konkurrence dygtig. Så der regnes med topplaceringer i feltet, og måske endda nogle i top 3 placeringer.


Svenske Jimmy Jacobsen er ny kører i Team Color Racing.
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet har testet på både Jyllands-Ringen og Ring-Knutstorp som forberedelse til sæsonen, og de føler sig godt rustet til at tage kampen op i det hårde selskab, som de er klar over at de er oppe mod i Formel Renault klassen.


Hr. Nielsen