Racing Denmark's nye 'es'

Racing Denmark var i dag på Jyllands-Ringen for at teste, med tre af måske fire kørere til teamet i år, og heriblandt var deres nye kører Tommy Schröter.

Tommy Schröter har tidligere kørt for Racing Denmark i Formel 2000 klassen, men nu er han tilbage i teamet, og denne gang i den danske top klasse - Formel Renault.


Tommy Schröter og teamchef Henrik Nymark diskuterer de sidste detaljer inde testen påbegyndes.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det var helt tydeligt at han hurtigt fandt sig tilrette med raceren på Jyllands-Ringen, og han nåede at køre over 100 omgange i dag.
Selv om det var koldt, og banen derfor ikke havde optimalt greb, så sluttede han alligevel dagen af med at køre lave 43-tider, hvilket er hurtigere end f.eks. Philip Andersen kørte på samme tidspunkt sidste år.


Tommy Schröter fandt hurtigt rytmen på Jyllands-Ringen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Med tanke på at dette kun er hans anden test i raceren, så bliver tiderne endnu mere imponerende. Så der er ingen tvivl om at han vil være med til at kæmpe om mesterskabet i år.

To af de kørere som nok kommer til at give han en tæt kamp til stregen, bliver hans to teamkollegaer i Racing Denmark, Dennis Wounlund og Jacob T. Ludvigsen.
De var også begge på banen i dag, og kørte næsten identiske tider med Schröter.


For Dennis Wounlund bliver denne sæson den tredje, og at dømme efter dagens testkørsel, så bliver det 'alle gode gange tre', for det gik rigtig godt i dag i 'hybrid-raceren'!
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet drager her den kommende weekend til Ring Knutstorp i Sverige, hvor testprogrammet fortsætter, så både team og kørere er i 'toptrim' til sæsonpremieren sidst på måneden på Jyllands-Ringen.


Hr. Nielsen