Dumbreck og Hall interesseret

- i deltagelse i Formel Renault V6 serien
I forbindelse med de testdage der var på Monza banen i sidste uge, hvor også danske Racing Denmark var tilstede, var skotten Peter Dumbreck og englændren Charles Hall også på banen i den ny racer.

Peter Dumbreck, der tidligere har klaret sig flot i engelsk Formel 3 og som blandt andet har vundet Macaus Grand Prix, har i år kørt for Mercedes Benz i DTM serien. Men nu vender han blikket mod den nye formel klasse, som udfylder "hullet" mellem Formel Renault 2000 og Formel 1, og det til en pris der ligger nærmere Formel 3 end Formel 3000.
Efter sin testrunde udtalte Dumbreck:
"Der var god plads i cockpittet på raceren, noget man ikke finder i en Formel 3 racer, så det var rart. Og det er helt sikkert noget som høje kørere vil sætte pris på. Motoren trækker meget jævnt, noget som Formel 3 kørerne er vant til, så for dem vil det blive en nem overgang. Alt i alt, føles raceren god og til de priser tror jeg det bliver en success."


(Foto: Renault Sport / Racing Denmark)

Også den engelske Formel Renault 2000 EuroCup kører, Charles Hall, udtalte sig meget positivt om testen, og han er langt fremme i forhandlingerne om en plads i Formel Renault V6 serien næste sæson.

Daniel Charles fra Renault Sport Technology oplyser at raceren nu snart er oppe på 5000 problemfrie test kilometer, og alt havd man har foretaget sig på raceren er de normale justeringer i forbindelse med testkørsler.
Om forventningerne til debut løbet på Circuit de Catalunya ved Barcelona den 5. - 6. april 2003 udtaler han:
"Alt går planmæssigt med udviklingen af raceren, og for mesterskabet ser det positivt ud. Vi forventer mindst 20 kørere til start i Barcelona, men vi håber at antallet kan stige til 22 til 24 kørere."

Testkørslerne fortsætter først i januar 2003 på enten Circuit de Catalunya eller Valencia banerne i Spanien.


Hr. Nielsen