”Så er den gal igen…!”

Nyt ”udslip” fra den tyske MC-Comic tegner Holger Aue!
”MOTOmania is back” tegneserien fra tyske Holger Aue er på banen i den fjerde udgave.
Det danske forlag Veterania er klar med det nyeste om de skøre MC-gutter.. Der er vildskab, dumheder, fart og fiasko i rigt mål, når Aue´s MC-gutter tørner ud.
Som i de tidligere udgaver af ”MOTOmania” er vi i (godt) selskab med en flot MC-nørder på godt og ondt.


(Foto: Veterania)

Nyt er det imidlertid, at ”stjernerne” fra de tre første udgaver: ”Gustav Gedestyr, Hans Hæsblæs, Bent Brembo, Robert Røgslør og Anton Andenplads” helt er væk i denne seneste udgave… dem savner jeg da!!
Til gengæld er der så mange andre ”typer” som udfylder rollerne!

Jeg har nævnt det før… og gentager gerne: Holger Aue´s tegninger er så gode, at selvom bogen er ”pløjet” hurtigt igennem, kan den sagtens læses igen (- og igen), der er så mange gode detaljer som man senere opdager.


(Foto: Veterania)

Jeg kan varmt anbefale ”MOTOmania 4”, det kunne være en fin julegave til MC-fan'en eller måske en ny og spændende mandelgave i stedet for marcipangrisen!!

Som sædvanlig fra forlaget ”Veterania”, er det en bog i et flot layout. Indbundet med knap 50 siders godt grin…


(Foto: Veterania)

1994 blev det store gennembrud for Holger Aue, som sender fyrene ud på deres benzin-gennemblødte eventyr, i form af den første tegneserie der ser dagens lys.
Sidenhen er tegneserien blevet trykt i det tyske tidsskriftet "Motorrad", som har ført den groteske humor til kultstatus.

”MOTOmania 4” er fjerde (!) udgivelse fra ”Veterania” i en planlagt serie på 12 og er udkommet og klar til en rask julegave-handel.

Fås eller kan bestilles hos din lokale boghandler eller direkte hos: Veterania


Quiz


I samarbejde med forlaget Veterania kan vi her på Motorsporten.dk udlodde en 'stribe' bøger, til de dygtige MOTOmania/Veterania kendere, der kan svare rigtigt på spørgsmålene i vores lille quiz.

Klik her for at komme til MOTOmania quizzen
Husk for at kunne deltage i lodtrækningen, skal du skrive din e-mail ind, når quizzen er slut.

De heldige vindere af MOTOmania bøgerne udtrækkes den 20. december 2015, vinderne får direkte besked.

Quizzen er slut, tillykke til de heldige vindere.

Them