Wounlund og Lambertsen tester FR2000

Copytec Racing var i weekenden på Randers KTI og teste med deres to Formel Renault 2000 racere.
Begge teamets to kørere var på banen, Dennis Wounlund og Jesper W. Lambertsen, og teamet fik høstet mange testkilometer og megen viden om deres racere.

Foto: Motorsporten.DK
Her er Jesper foran Dennis under søndagens test i Randers.
(Foto: Motorsporten.DK)

For Dennis Wounlund var der fortrinsvis tale om tilkørsel af en ny motor, samt at han skulle vænne sig til raceren, da han ikke fik kørt så mange kilometer under testen på Ring Knudstorp.
Under testen på Ring Knudstorp var han så uheldig at få problemer med sin motor, og dette forhindrede ham i at teste yderligere, og han mistede af samme årsag også en to dages test i Tyskland.
Foto: Motorsporten.DKMen alt dette forsøgte han så at kompenserer for i Randers, hvor han havde en problemfri test. Dennis egen kommentar til dagen var følgende:
"Dagen gik helt perfekt. Jeg fik i fællesskab med min mekaniker fundet nogle små detaljer der skulle ændres på bilen til åbningsløbet,og jeg fik kørt motoren til uden nogle problemer så nu begynder det at se lidt lysere ud. Jeg håber naturligvis på at få kørt nogle flere kilometer i bilen inden åbningsløbet på Jylands-Ringen, så jeg har en chance for at kunne gøre mig gældende, jeg har naturlig en lille fordel i at jeg var i England på racerskole for 3,5 år siden, men det var i en Formel 1800, hvor det nu er Formel Renault 2000 det gælder og den skal køres helt anderledes, men nogle af tingene kan man naturligvis godt bruge".

Om hans forventninger til sæsonen siger Dennis:
"Jeg vil naturligvis sigte efter en sejr, men må jeg nøjes med en plads i top 5 til åbningsløbet vil jeg betragte det som en test dag".

Foto: Motorsporten.DK Jesper W. Lambertsen testede også flittigt, og specielt testede han mange starter, hvor han startede sin Formel Renault 2000 racer ved forskellige omdrejninger, og så tog teamet tiden for de første meter.
Desværre satte en defekt catalysator en tidlig stopper for hans test.

Teamets racere bliver i år blå, ligesom den Dennis Wounlund kører i, og så med rød næse til Dennis og gul til Jesper.


Hr. Nielsen