Kasper Andersen hædret

- med en Formel Renault test
Den 18 årige DM vinder i ICA, Kasper Andersen fra Silkeborg, har næsten ikke nået at vende sig til tanken om sit danmarksmesterskab, før nye og større udfordringer byder sig til.


Kasper Andersen.
(Foto: Team Formula Sport)
Kasper Andersens hovedsponsor Pentax har som en ekstra sidegevinst, sørget for at Kasper får mulighed for at prøve kræfter med en rigtig racerbil.
Kasper skal således teste for Team FormulaSport allerede på mandag på Oschersleben i Tyskland.

Kasper har i denne uge været forbi værkstedet, for at blive tilpasset bilen.
"Kan man overhovedet orienter sig ude på banen, når man ikke en gang kan se hvor lang biler er, lyder det nede fra cockpittet"

Sidst gang Pentax og Team FormulaSport havde et samarbejde omkring det, at give en ung go kart køre muligheden for, at prøve kræfter med en formelbil var i 1991 hvor 18 årige Jan Magnussen, med støtte fra Pentax, fik sin debut i Formel Ford 1600 på Jyllands Ringen.
Så hvis evnerne rækker, og man samtidig er en smule overtroisk, skulle Kasper således få sin debut i Formel 1 i 2007.

Team FormulaSport har valgt netop Oschersleben, fordi vi har testet der mange gange, med mange forskellige kører. Derfor har vi et bredt sameligningsgrundlag, for videre bedømmelse af køren.
Teamet har så mange data, at uanset hvordan vejret arter sig, kan vi stadigvæk lave en seriøs evaluering af testkørslen.

Team FormulaSport