Catalunya - 1. løb - resultatSkulle nogen være i tvivl - MAGNUSSEN MESTERSå kom forløsningen - endelig - Kevin Magnussen er mester i Formel Renault 3,5 2013. Det skete i et løb hvor lige over halvdelen af feltet ikke fuldførte løbet, heriblandt desværre også Marco Sørensen. Selvom det ikke var nødvendigt at vinde, så gjorde Kevin Magnussen det eneste rigtige - nemlig at vinde. Det ligger i generne i den familie, for det er jo nu en gang sjovest at vinde. Kevin Magnussen havde sikret sig den bedste udgangsposition, nemlig at tage pole position. Den blev dog forstyrret af at der længere nede i feltet straks efter starten var en hel del tumult i sving 1. Det gav en længere safetycar periode, men Kevin Magnussen bevarede fokus og førte resten af vejen til mål. Will Power var ene om at være i nærheden af Kevin Magnussen om end Stoffel Vandoorne prøvede til, men det var slet ikke nok. Marco Sørensen derimod havde slet ikke heldet. I forsøget på at erobre placeringer, blev han hjulpet af banen lige efter sving 1 og endda flyvende. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med Marco Sørensen, der efter lige at have trukket vejret dybt et par gange, uskadt kunne stige ud af sin racer.
Resultatet fra 1. løb:
|