Team Den Blå Avis klar

- til DM-Finalen på Jyllands-Ringen
"Vi er klar til finalen i Formel Renault på Jyllands-Ringen den 28. -29. september" fortæller teamchef Henrik Nymark efter gårsdagens succesfulde test på Jyllands-Ringen.

Testen igår er gik stort set som planlagt, vi kunne desværre ikke teste på nye dæk, da der var gået kuk i leverancen fra arrangøren af Formel Renault, men heldigvis havde vi nogle dæk som var nogenlunde. Vi har brugt dagen til at lave små ændringer og til at vore kører kunne pudse formel af i de 3 x 25 minutter vi havde i dag.

Vi kunne igen konstatere at vi er med helt fremme og vor Jacob Ludvigsen kunne sætte dagens hurtigste tid på 43.7 og kunne køre knap en tiendedel sekund hurtigere en Jesper Wulff fra Århus Racing.
Også Dennis Wounlund er med helt fremme, men måtte opgive dagens sidste test på grund af et spin.
Jens Renstrup havde en god dag og kunne yderliger forbedre sig på banen og har de sidste 3 gange vist kraftig fremgang, "nu skal det bare sættes i resultater i finalen" fortæller Jens Renstrup, Klampenborg


Jens Renstrup har sæsonen igennem udviklet sig positivt.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sidste afdeling på Jyllands-Ringen kan blive yderst vigtig for os idet vi har en god chance for at snuppe en af de 2 ledige medaljer i årets Formel Renault Mesterskab, "vi HAR snuppet guldet allerede for 1 måned siden med Philip Andersen, der også deltager i årets finale" fortæller teamchef Henrik Nymark.