Ring Djursland - Formel Renault - Heat 1

Det burde være til at gætte hvem der sejrede i dagens første heat. Philip Andersen kørte først over måstregen efter 20 omgange på Djursland. Og med sejren er han kun ét point fra DM-titlen

"Løbet gik rigtig godt. Jeg fik en god start, og det samme gjorde Jacob. På anden omgang kunne jeg så tage ham for enden af langsiden. Han kørte på nye dæk, mens jeg kørte på gamle dæk, så det var rigtig godt," sagde Philip Andersen efter løbet.

Løbet havde undervejs været under safety-car da Jens Renstrup stod af, og den snart dobbelte danske Formel Renault-mester havde det hele under kontrol. "Da løbet igen blev givet frit kørte jeg halvandet sekund hurtigere og til sidst tog jeg det så mere med ro," forklarer han.

Det ene point som Philip mangler for at gentage DM-triumfen burde så godt som være sikkert. Han holder i pole i eftermiddagens race, og kommer han til start, så er pointet og DM-titlen allerede sikret inden det grønne lys bliver tændt.

Heat 1

1. Philip Andersen - 18:24,841
2. Jacob Ludvigsen + 2,547
3. Tommy Jespersen + 2,894
4. Mads Bo Nielsen + 4,466
5. Claus Madsen + 4,926
6. Dennis Wounlund + 5,282
7. Tom Pedersen + 5,668
8. Jesper Wulff Laursen + 6,173
9. Peter Ager + 13,434
10. Niels Dyhr + 13,938
11. Dennis Holbæk Pedersen + 1 omg.

Hurtigste omgang kørt af Philip Andersen, 49,396 sek. 127,540 km/t.

Benji