Kevin Magnussen giver køreture i KøbenhavnDet lyder måske ikke så attraktivt, at komme ud og køre 250 km/t på Vigerslev Alle med en 19-årig bag rattet, men når nu chaufføren der er tale om, er Kevin Magnussen og han har kontrakt med et af verdens bedste Formel 1 teams og Vigerslev Alle er spærret af til formålet, så kan det godt være, at køen bliver lang.
For Kevin Magnussen bliver det første gang, han skal deltage i det velgørende arrangement. ”Jeg glæder mig rigtig meget” fortæller Kevin Magnussen fra Spanien, hvor han deltager i en to dages test for Formel Renault 3.5. ”Jeg har hørt så meget godt om arrangementet, så nu glæder jeg mig til selv at kunne give køreture. Det bliver to lange dage, men når nu man elsker at sidde bag rattet af hurtige biler, så er jeg sikker på det bliver sjovt. Jeg ved endnu ikke, hvilken bil jeg skal køre, men Thorkild (Thyrring, arrangør – red.) har sagt, at jeg godt kan glæde mig. Jeg har i hvert fald fået at vide, at jeg skal forvente noget vildt”. Du kan læse mere om arrangementet på http://www.racing-festival.dk/ |