Racing Denmark på Oschersleben

Den kommende weekend køres næste afdeling i Euro-Cuppen for Formel Renault racere på Oschersleben banen i Tyskland.

Og allerede nu er Racing Denmark / Den Blå Avis teamet på banen og er ved at tille grejet op, så de er klar til morgendagens frie træninger.

For teamet og deres kørere er det en gensyn med en af de baner som de har testet mest på op til denne sæson, så teamchef Henrik Nymark ser fortrøstningsfuldt frem til lørdagens race.
Ligeledes påpeger Nymark, at begge teamets kørere, Philip Andersen og Tom Keller, ved det sidste løb på Anderstorp igen forbedrede deres tider i forhold til de hurtigste kørere i Euro-Cuppen, denne gang med 4/10 sek.

Med på Oschersleben er også Dennis Wounlund, som dog kun skal køre med i de frie træninger, ligesom Jacob T. Ludvigsen gjorde det på Anderstorp.

En nyhed denne weekend fra teamet er at Philip Andersen har fået ny sponsor på sin racer, og dette betyder at raceren er blevet malet "Madam Blå" - for at passe til den nye sponsors logo.
Mere om dette senere når de første billeder er klar.


Hr. Nielsen