Schlünssen bedste dansker

- på Anderstorp
I går blev femte afdeling i Euro Cuppen for Formel Renault 2000 racere afviklet på Anderstorp banen i Sverige.

Og her var der 2½ dansk kører med.
Robert Schlünssen fra JD Motorsport samt de to kørere fra Team Racing Denmark / Den Blå Avis, Philip Andersen og Tom Keller.

Allerede under kvalifikationen viste det sig at det nok ikke blev danskernes weekend her i det hårde selskab.
Efter de to kvalifikationsrunder var køret var placeringerne følgende:
12. pl. - Tom Keller
15. pl. - Robert Schlünssen
18. pl. - Philip Andersen

Og i selve løbet var det kun Robert Schlünssen som fuldførte, og han sluttede på 11. pladsen, 24,999 sek. efter den vindende kører Neel Jani fra Schweitz.

Tom Keller udbremsede sig selv for enden af langsiden allerede på første omgang og Philip Andersen udgik på 3. omgang efter et uheld, også for enden af langsiden, og de blev dermed ikke klassificeret i løbet.

Næste løb i Euro Cuppen er den 13. juli på Oschersleben i Tyskland, en bane som de tre kørere har meget erfaring med, så lad os håbe at de kan køre et bedre resultat hjem der.


Hr. Nielsen