Aarhus Racing Show i Ridehuset25.-27. februar udstiller dansk motorsport i hjertet af AarhusSelv om der endnu er tre måneder til, at den anden udgave af Classic Race Aarhus løber af stabelen, vil en central del af Aarhus allerede i denne måned blive fyldt med racerbiler og ditto motorcykler. I dagene fra den 25. til den 27. februar vil Ridehuset nemlig danne rammen om den første motorsportsudstilling i byen i en lang årrække. Bag initiativet står Classic Race Aarhus, og selv om den historiske motorsport naturligvis vil spille en central rolle i udstillingen, vil også den moderne del af sporten være repræsenteret, og her er det ikke kun banesporten, der bliver vist frem. Rallybiler og motocrosscykler er blot nogle af de mange andre køretøjer, som man kan tage i skue.
Professionelle udstillere ”Der er flere spændende udstillere, som med deres deltagelse gerne vil ud og i kontakt med det brede publikum,” siger Ole Markussen, der er ansvarlig for udstillingen. ”Hos Aarhus Tech er en gruppe studerende i gang med deres uddannelse til autoteknologer, og de vil i år stå bag et par biler i Formel Ford-klassen, og det projekt præsenterer de. Andre professionelle udstillere er House of Composites, der bl.a. fremstiller kulfiberdele til motorsportsbrug, mens den unge racerkører Johan Jokinen fra Århus har lejet en stand. Han vil gerne vise sig selv frem og slå på tromme for sine planer om at deltage i det internationale Formel 2-mesterskab i år.”
Mange motorklubber Historisk Motor Sport Danmark er en anden klub, der vil præsentere den historiske del af motorsporten, mens mærkeklubber som MG Car Club og Alfa Romeo Klub Danmark også vil være til stede.
Formel 1-racer og interviews
Aarhus Racing Show slår portene op fredag den 25. februar klokken 13.00 og har åbent til klokken 19.00. Lørdag den 26. og søndag den 27. februar er der begge dage åbent i tidsrummet fra klokken 10.00 til 16.00. Fonden for Classic Race Aarhus |