13 Formel Renault'er

- til Herre "RÆS" på Jyllands-Ringen
Talentfabrikken, leverandør til formel 1, i verdensklasse, Formel Renault har forberedt sig godt til det kommende løb på Jyllands-Ringen, nu vil vi altså have skovlen under Philip Andersen, vi vil have mere race, med mere kamp og overhalinger.

13 biler stiller til start, sågar med en svensk gæste optræden ved Jimmy Jacobsen, Team ADM. Jimmy har i de sidste 3 år kørt Formel Ford 1600 i Sverige og er nu rykket op i den fornemme eliteklasse.
Sidst Jimmy kørte på Jyllands-Ringen blev det til en flot 6. plads i 2. heat om søndagen.


Team ADM køreren Jimmy Jacobsen var en af de Formel renault 2000 kørere der deltog i sidste uges test på Jyllands-Ringen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Næsten alle teams var i sidste uge på Jyllands-Ringen for at finde de sidste tiendedele og pudse formen af.
Team Color havde tilbudt Niels Dyhrs Formel Renault racer til en særdeles kompetent tidligere formel pilot, der kvitterede med at køre 4/10 hurtigere end Claus Madsen, og mon ikke teamet har fået nogle stald tips.


Gæste testkører for Team Color Racing Jan Magnussen "nakker" her Mads Bo Nielsen fra team Formulasport.
(Foto: Motorsporten.dk)

Niels Dyhr er meldt klar til race og vi glæder os meget til at se Niels Dyhr på banen igen. Teamchef Søren Dyhr udtaler:
"Vi er et nyt team, med nye biler og en Formel Renault er ikke bare noget man bare hopper ned i og så køre stærkt. Bilen skal føles og setup'et kræver et stort erfaringsgrundlag, som man ikke kan læse sig til, der skal praktisk know-how til, vi er ved at finde formen, det er Claus Madsen et strålende bevis på".

Team Århus Castrol Racing med bla. Tommy Jespersen og Jesper Wullf Laursen var forbi Jyllands-Ringen for at finpudse, samme gjaldt Team H.P. Racing med Dennis Holbæk Pedersen, i deres nydesignet formel racer.

Selv Peter Ager, Team Grand Prix Tours kunne træffes på banen.


Nyeste skud i Formel Renault feltet er Peter Ager fra Esbjerg.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det virker som om at der er lagt i kakkeloven til Philip Andersen, der sammen med Tom Keller begge kører i EuroCupen, og benyttede sidste weekend til løb på Jarama banen i Spanien.
Tom startede som 16 og kørte hjem som 6'er en imponerende kraftpræstation, både for teamet og Tom Keller, i et skrapt selskab mod teams med betydeligere flere resurser og adgang til væsentlige større baner.
Philip Andersen fik sin sag for og måtte starte som 24 i det skrappe felt, desværre blev Philip hjulpet af banen, sådan er race desværre også.
Dennis Wounlund var hoppet med og havde en kanon oplevelse på den internationale bane, med masser af stemning og atmosfære. Torsdagen, bød på en test tur og det blev til 48 omgang, hvor Dennis Wounlund faktisk var 1/10 hurtigere en Philip, indtil Philip fik rettet på raceren.
Dennis fortæller: "Det var en stor oplevelse at få lov til at køre på Jarama banen, med ekstreme blinde højhastigheds kurver og sving, hvor du virkelig får testet bilen, på en helt anden måde, det er som Ring Djursland, bare en faktor 10 større, med meget mere niveau på, end vi oplever på Trapperne. Det virker som om at bilen stor trives i strålende solskin og en asfalt temperatur på mere end 36 grader, den er meget mere stabil, ligesom bygget til disse betingelser".

Det syntes som om, at tidskørselen har udviklet sig til et meget strategisk spil, lad os håbe at vi får en ren tidskørsel og et godt race, med masser af underholdning og strålende solskin for vores publikummer.

KILA Racing Presse