Racerrøg og masser af velgørenhed ved Cool Car Race!Søndag den 31. oktober stod i de varme hjerters tegn på Flyvestation Aalborg, da 6000 betalende gæster ved Cool Car Race købte sig til ture med hurtige sportsvogne og indbragte næsten 400.000 kroner som går ubeskåret til velgørenhed.Her var den 17-årige danske racerkører, Mikkel Mac, en af hovedattraktionerne ved det godgørende arrangement, da han deltog sammen med hele sit KEO Racing Formel Renault 2.0 team og to af de hurtige franske kulfiberracere. Driftige nordjyder med Coolshop marketingdirektør Jacob Risgaard i spidsen, var gået sammen i vinterkulden for at samle penge ind til velgørenhed for foreningerne Danske Familier Med Kræftramte Børn, Foreningen Mor samt børnebyen Villa Sonja i Nicaragua. På hæderspladsen foran den gigantiske hangar der normalt huser det store C-130 transportfly, stod det danske KEO Racing teams trailer, komplet med de to Formel Renault racere der netop havde vundet begge titler som Nordeuropæiske Formel Renault 2.0 mestre få uger forinden.
Macs deltagelse var en regulær Danmarkspremiere, da den nye 2010 Formel Renault 2.0 racer for første gang blev demonstreret med dækrøg og hurtige piruetter på landingsbanen foran 6000 tilskuere.
”Det var en kæmpe oplevelse at få lov til at være med til! Dels at kunne vise min racerbil frem for første gang, da den normalt kun kører i udlandet. Komplet med røg fra dækkene, donuts og masser af motorlyd foran publikum, der stod klar med kamera og store smil.” ”Men det bedste var at høre motorerne på de 70 supersportsvogne starte op, og vide at hver gang en af dem starter med en betalende gæst om bord, så går der penge til bekæmpelse af kræft og til hjælp af mennesker som har det svært. Det gjorde det hele værd, ” fortæller Mikkel om søndagens yderst velbesøgte velgørenhedsevent. ”Jeg er helt utrolig stolt over at have været med til at rejse så mange penge, mens jeg har haft det så sjovt. Jeg har mødt så mødt så mange glade mennesker, som efter en tur i en af de 70 superbiler stod ud med håret i uorden, men med kæmpe smil og lysende glade øjne.” ”Jeg vil gerne sige tak til Kim Olsen og hele KEO Racing for at stille op med hele teamet, og til Coolshop for invitationen. Jeg glæder mig til at komme igen!”
Omkring 6.000 betalende publikummer gæstede premieren på Cool Car Race, hvor et spektakulært væddeløb mellem et Learjet 35 forretningsjetfly og en Ferrari, som senere stod som vinder, hørte til blandt højdepunkterne og interessen levede op til forventningerne. Hovedarrangør var Europas største spildistributør, Coolshop, bosiddende i Aalborg. Her kunne man glæde sig over at en hastigt tænkt og velgørende ide hurtigt havde udviklet sig til en regulær succes. Og følelsen af at kunne give penge til medmennesker der ikke har så mange her lige før jul, gjorde at det var det hele værd. Og det har bestemt givet lyst til endnu et arrangement, denne gang allerede til sommer. ”Til gengæld havde vi håbet på en halv million i overskud til almennyttige formål,” fortæller Jacob Risgaard. ”Men alt i alt er vi yderst tilfredse. Nu har vi lært en masse og skrevet 100 punkter ned, som vi skal forbedre næste gang, og Cool Car Race genopstår ved en fremrykket event den kommende sommer.” ”Vi har allerede spurgt Mikkel om han har lyst til at være med igen, og med denne succes in mente så kan vi godt forvente besøg af endnu et par rigtige racerbiler, med den hurtige kører fra Falster bag rattet.”
Næste gang Mikkel Mac er i ilden, vil blive ved en Formel 2 test i Sydeuropa, som han har vundet efter han tog den samlede 2. plads i det Nordeuropæiske Formel Renault 2.0 mesterskab.
Aslak Vind |