Internationalt team i Formel RenaultMed den nye single seater-klasse i dansk motorsport - Formel Renault 2000 - er der skabt et internationalt udviklingsmiljø for banesportstalenter. Specielt har de svenske kørere set muligheden for at give danskerne skrap konkurrence i det åbne danske mesterskab.En spændende og farverig rookie - debutkører - til 2002-sæsonen bliver 20-årige Niclas Ihreskog. Svenskeren har netop tegnet kontrakt med et nyt dansk racingteam: Team Grand Prix Tours Racing. Teknisk chef er Dan Suenson, som har en bred erfaring inden for dansk banesport. Dette er sket i baggrund som kører i formel-klasserne samt Team Witch Craft (TWC), der har stået bag mange danske mesterskaber siden 1993. - Jeg har gennem mange år haft et konstruktivt samarbejde med rejsebureauet: Grand Prix Tours, forklarer Dan Suenson. - Firmaet er meget internationalt orienteret med et stort potentiale inden for Formel 1-oplevelsesrejser samt spektakulære busture til alle motorbaners moder/motorløb: Le Mans. Det var derfor nærliggende at gå sammen i et fælles racingteam. Jeg fortsætter dog samtidig med TWC, hvor den store satsning i 2002 bliver EM for klassiske racervogne. Niclas Ihreskog har ikke tidligere kørt motorsport i formel-biler, men har alligevel snuset kraftigt til banesporten. Sidste år blev resultatet en bronzemedalje i det svenske mesterskab for Radical-racere. - Radical-raceren er udviklet i USA, forklarer Niclas Ihreskog. - Raceren er bygget op over et letvægts-chassis og har en 1300 ccm. motorcykel-motor med over 200 hestekræfter at gøre godt med. En egenvægt på 480 kilo giver en meget god fornemmelse for baneløb. Sidste år deltog jeg i to løb på Jyllands-Ringen, hvor jeg blev henholdsvis nr. 3 og 2. Jeg glæder mig derfor til at køre på denne motorbane i Formel Renault 2000.
Ambitionerne for Niclas Ihreskog går efter en spændende kører-karriere inden for banesporten, og her er formel-klasserne (single seaterne) den ultimative vej. - Formel Renault 2000 har et unikt koncept med at fastholde det samme design i en 5 års-periode, fortsætter Niclas Ihreskog. - Herved kan teamene koncentrere sig om at køre motorløb frem for at skulle opdatere racerne efter hver sæson. Samtidig køres der EM i Formel Renault 2000, hvilket giver mulighed for at afprøve racing-talentet på internationalt plan. Jeg ser derfor frem til, at denne formel-klasse bliver officielt indført i Sverige. Forhåbentlig sker det allerede i 2003.
Niclas Ihreskog er i fuld gang med at teste op til 2002-sæsonen i det åbne danske mesterskab. Dan Suenson er meget godt tilfreds med resultaterne: Åge Kirketerp Jensen |