Århus Racing på Most

Team Århus Racing tester i øjeblikket med deres Formel Renault racere på Most banen i Tjekiet, og her er teamets to kørere blandt hurtigste.

Begge teamets kørere, Tommy Jespersen og Jesper Wulf, har nu fundet sig til rette på den 4,2 km. lange Most bane i Tjekiet, en bane som blandt andet indgår i Formel 3 seriens mesterskab, og Allan Brøchner betegner banen som meget krævende.

Ved gårsdagens test var teamets kørere blandt de hurtigste på banen, og det selv om der var næsten et sekund fra Tommy og ned til Jesper.

For Tommy Jespersen er dette den første test efter vinterpausen, han deltog også sidste år i Formel Renault serien.
Men for Jesper Wulf er det den første rigtige test, ud over nogle få test omgange på Jyllands-Ringen sidste år.

Allan Brøchner udtaler at alt indtil videre er forløbet perfekt, og at begge kørere har fået kørt mange test kilometer.
Testen fortsætter i dag, og så går det igen hjemover, så teamet kan gøre sig klar til næste testrunde som foregår på Ring Knutstorp i næste uge.


Hr. Nielsen