Kevin Magnussen igen i toppenKevin Magnussen og hans Team Motopark Academy fortsætter med at vise flotte takter i de officielle Formel Renault tests. For anden dag i træk var Kevin Magnussen i top tre, da Formel Renault afsluttede testarbejdet på den lille Le Mans bane, Bugatti.
"Jeg synes det går rigtig godt" fortæller Kevin Magnussen. "Vi arbejder rigtig godt og vi bliver ved med at holde os i toppen og vi kan blande os med alle de kørere, der har erfaring fra sidste år. Det vigtigste er, at vi er konstante, for så ved vi, at vi arbejder i den rigtige retning. Selvom jeg har masser at lære endnu og selvom mange af banerne er nye for mig, så er vi hurtigt med i toppen af tiderne. Så jeg er rigtig glad og tilfreds med vores indsats". |