Johan Jokinen til Draco Junior Team i 2009International Draco Racing, som er et af de rigtig store teams i formelbiler, har søsat et ambitiøst talentudviklingsprojekt, hvor Johan Jokinen spiller en central rolle. Det nystartede Draco Junior Team har valgt Johan som deres officielle førstekører.
Teamet fortæller om bekræftelsen på deres hjemmeside DracoJuniorTeam.com: International Draco Racings udviklingsprogram rækker hele vejen fra Formel Renault 2.0 til Formel 1, hvor teamet har indgået en formel samarbejdsaftale med et af de etablerede teams i F1-feltet. Offentliggørelsen af samarbejdets omfang og karakter kommer til at foregå ved en pressekonference i Franciacorta i Italien den 23. december.
International Draco Racing og teamejeren Adriano Morini er legender i motorsport. Teamet har produceret 8 F1-kørere og vundet 7 Europamesterskaber. Adriano Morini udtaler sig om valget af Johan Jokinen:
Sportsdirektøren for det nye Draco Junior Team, Marco Rodriquez siger: For Johan Jokinen er den indgåede aftale med Draco en mulighed for at fortsætte sin udvikling i et internationalt storteam med direkte relationer til F1, og teamet satser hårdt for at skabe succes for den unge kører. Teamet kommer til at køre serien med 2 eller 3 biler, og man fortsætter med tests for at finde en passende teamkammerat til Johan Jokinen. ”På mange måder er dette en drømmesituation for mig,” siger Johan Jokinen. ”Junior Teamet bygges op omkring mig, og der findes klare linjer for fortsættelsen 2-3 år frem i tiden. Teamet udviser meget stor tillid til mig, og hele min fremtidige karriereudvikling er nu i hænder på folk, som både kender gamet og har forbindelserne til de rigtige steder. For mig gælder det nu om at indfri teamets forventninger til mig og gribe den chance, jeg har fået.” Johan er for tiden til fysisk træning hos Formula Medicine i Italien, og tager direkte derfra til officielle tests i Valencia den 15.-16.12. og i Barcelona den 18.-19.12. Samtlige teams i Eurocup 2009 er samlet til disse tests, som vil give et fingerpeg om, hvor langt teamet er nået i deres forberedelser til den kommende sæson. JJRacing |