Formel Renault 2,0 genopstår- i vores naboland SverigeNår racersæsonen 2009 starter i Sverige er det med ny gammel racerserie på programmet. Man laver comeback for Formel Renault 2,0 klassen. Efter at der i flere år ikke har været en "rigtig" formel klasse i Sverige, får man nu Formel Renault 2,0 tilbage. Det sker faktisk grundet en stor efterspørgsel fra unge og kommende talenter. Derfor er man i Sverige blevet enige om at klassen skal genopstå efter flere års fravær.
I Sverige har man haft et problem med at de unge kørere ikke har haft et decideret næste trin at træde op på, når deres karting karriere har nået enden. Som det siges meget beskrivende i en udtalelse fra Hans Wängstre som er forbundspræsident i svensk Racing, så er alle de nuværende svenske stjerner i blandt andet STCC, kommet fra karting og videre i en eller flere formel klasser til det de er i dag. Nu mangler der et trin, hvilket betyder en meget brat opstigning til større klasser for de unge kørere. Det håber man derfor at man kan råde bod på nu. I øjeblikket forhandles der om at lade Formel Renault 2,0 blive en del af programmet når STCC serien afvikler deres løb, ligesom man også ser nærmere på mulighederne for deltagelse i både et nordisk mesterskab samt deltagelse i NEZ som er en del af det store internationale mesterskab. Der er allerede lavet om at med Renault Sverige om deres engagement i klassen. Dons ![]() |