Kevin Magnussen imponerer igen udenlandsk teamKevin Magnussen lagde weekendens skuffelser fra Formel Ford bag sig, da han tirsdag var inviteret til Oschersleben i Tyskland af Team Motopark Racing for at teste deres Formel Renault.Teamet havde hørt om Kevin Magnussens fantastiske talent og derfor ville de gerne prøve ham af i en af deres Formel Renault biler. Og selv om teamet har vundet europæiske mesterskaber, så var de imponeret over den kun 15 årige danskers evner bag rattet af en bil. ”Jeg så meget mere end jeg havde forventet” udtalte teamejer Timo Rumpfkeil efterfølgende. ”Kevin var fantastisk. Han havde en fantastisk tilgang til bilen, banen og teamet og han blev ved med at forbedre sig. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Han er en god dreng og jeg håber, det bliver muligt at arbejde sammen en gang i fremtiden”.
Den danske racerkører Ronnie Bremer, der blandt andet har kørt Champcar i USA, bistod Kevin Magnussen ved testen og også han var imponeret.
Kevin Magnussen var også selv glad efter testen.
Kevin Magnussen er nu på vej til England, hvor han fredag tester sin Aquila Formel Ford racer for Fukamuni Racing på Brands Hatch. |