Fuld fart på Formel Renault

Fra Lars Søby, seriens PR chef. har vi modtagen denne pressemeddelelse om hvad der rører sig i Formel Renault 2000 klassen i øjeblikket.

SAMARBEJDSOPHØR.
Som det vil være de fleste bekendt, har Niels Brøchner og Søren Dyhr, siden midten af september 2001, ikke ønsket at fortsætte samarbejdet med Ole Vejlund om Formel Renault projektet.
For at sikre kontinuitet i projektet har Ole Vejlund fortsat det daglige arbejde i Formel Renault sekretariatet, med salg af nye biler, planlægning og udvikling af et Nordisk Mesterskab, og selvfølgelig et nyt Dansk Mesterskab for 2002.

UDVIDELSE AF PROJEKTET.
Ole Vejlund har indgået en ny kontrakt med Renault Sport og Tatuus om retten til promotion, markedsføring, salg og afvikling af mesterskaber for Formel Renault 2000 i Sverige, Finland, Norge, og Danmark.
Kontrakten omfatter salg af Formel Renault 2000, Formel Renault Junior, Formel Renault Monza, og senere "Formel Renault Euro" biler, FR reservedele, samt salg og repræsentation af Alpine Renault, Huger, Sadev, DPS og XAP med flere.
Denne nye udvidede kontrakt erstatter den tidligere rettighedsaftale, der var gældende for det nu afsluttede Formel Renault Mesterskab, som afvikledes i Formel Renault Scandinavia ApS regi, i 2001.

NY ORGANISATION.
For de implicerede parter herunder Renault og Renault Sport, var det indlysende at lade Ole Vejlund videreføre Formel Renault. Han har i hele forløbet været projektets planlægger og dynamo, og har dermed de bedste forudsætninger for at realisere og videreudvikle de planer og mål der er lagt for fremtiden.
De øvrige personer, og deres ansvarsområder i den nye organisation, vil blive præsenteret og beskrevet i nær fremtid.

TALENT-UDVIKLING & BREDDE.
Den nye organisations primære mål er at udvikle Formel Renault klasserne og mesterskaberne i Danmark og Norden til samme præstige, kvalitet og konkurrence-niveau, som mesterskaberne i det øvrige Europa.
Det er ganske enkelt er en nødvendig forudsætning; for skabe en professionel platform for de deltagende team, for at udvikle vore nye talenter og gøre dem klar til de opgaver der venter dem på den internationale scene, og samtidig skabe en blivende dansk / international racerklasse hvor alle kan deltage.

Med venlig hilsen
Lars Søby
PR chef