Nye Toyota kørere på vej- i Formel Renault og Formel 3000Hos Toyota har man en talentudvikling som med tiden skal bære frugt i de store klasser, bl.a. i Formel 1. De første er på vej. Toyotas talentudvikling er godt i gang. Toyota har fået "anbragt" nogle af de nye talenter, der er på vej frem, i Formel 3000 og i Formel Renault. Den 20 år gamle australier, Ryan Briscoe, er efter at have vundet den italienske Formel Renault serie, blev rykket op i klasserne og skal i 2002 køre for Nordic Racing. Og i den italienske Formel Renault serie, kommer der 2 nye talenter fra Toyotas talentfabrik. 2 17 årige får deres debut i den kommende sæson i denne serie. Begge kommer fra gokart. Det drejer sig om franskmanden Franck Perera og svenskeren Alex Storckenfeldt. De skal begge køre for Prema Powerteam. De to unge kørere skal også deltage i 6 løb i Formel Renault Eurocup serien. Men det er ikke kun på banen der sker noget for Toyota. Også administrativt sker der noget. Den hidtidige vicepræsident i Toyota Motorsport Gmbh, Ichiro Kowada, forlader posten til fordel for Toshiro Kurusu. Kowada skal i stedet have den overordnede ledelse for hele Toyotas Motorsport division, som bl.a. har forskellige former for samarbejde med Toyota Motorsport Gmbh. Specielt er der meget fokus på Formel 1 projektet fra Toyota Motorsport Divisionen. Kurusu kom til Toyota Motorsport Gmbh i januar og er allerede nu blevet forfremmet til vicepræsident. Dons ![]() |