Johan Jokinen på samlet 2. plads- i Northern European Cup i Formel Renault 2.0Med to 4. pladser i weekendens 3. og 4. afdeling af NEC på Zandvoort i Holland fortsatte Johan med gode resultater i det hårde felt med 26 kørere.
”Jeg tog til Zandvoort med to podieplaceringer som mål, men jeg er godt tilfreds med mine to 4. pladser under de givne forhold. På grund af rødt flag i den første tidtagning fik jeg kun en omgang, hvor jeg samtidig skulle overhale, og i den anden nåede jeg ikke få varmet dækkene ordentligt op pga. trafikken. Tidtagningen er meget vigtig i Zandvoort, da det er svært at overhale på den snoede bane. Mine starter i begge løb lykkedes heller ikke 100 %, og jeg mistede for meget tid til at nå podiet denne gang,” siger Johan. ”Men jeg fik igen samlet nogle meget vigtige points, og jeg glæder mig til den næste afdeling i Alastaro i Finland. Jeg ligger nu på 2. plads i serien, og der er fortsat 12 race tilbage, så det hele ligger fortsat åbent.” Johans teamchef Timo Rumpfkeil fra Motopark Academy havde følgende kommentar til weekendens løb: ”NEC-serien i år er den hårdeste nogensinde, og niveauet blandt kørere er meget høj. Johan er en ekstremt talentfuld kører og han har klaret sig meget flot i de første fire afdelinger. Han udvikler sig hele tiden, og det er kun spørgsmål om tid, hvornår den første sejr kommer.” De næste to afdelinger af NEC køres i Alastaro i Finland allerede den 14.-15. juni.
JJRacing |