Schack drager vestpå

Racermekanikeren Ole Schack fra Formel Renault 2000 teamet Racing Denmark / Team Den Blå Avis skifter nu over til Formel 3000 i England.

Dette er resultatet af samarbejdet mellem Racing Denmark og Petrobras teamet som også et Den Blå Avis team.
Petrobras teamet deltager i det Europæriske Mesterskab for Formel 3000 racere.

Ole "Still going wrong" Schack var allerede sidste år på gæsteoptræden i Super Nova teamet, og han var den gang meget imponeret over deres arbejdsform og deres proffesionalisme, og dette må tilsyneladende have være gensidigt siden han nu er blevet ansat hos Petrobras.
Schack var den eneste fast ansatte mekaniker i teamet, og har derfor hidtil været "rygraden" inden for den mekaniske vedligeholdelse samt setup at specielt teamets Formel Renault racere.

Teamchef Henrik Nymark fra Racing Denmark ser dette som et positivt led i det tekniske samarbejde som i øjeblikket bliver udviklet imellem de to team.
Nymark gør samtidig opmærksom på at Schack er den første racermekaniker der via dansk motorsport og går videre ud i det internationale motorsports liv.

Som erstatning for Schack har teamet Racing Denmark / Team Den Blå Avis ansat Kenneth Richardson, der tidligere var hos Team Århus Racing.
Richardson er på ingen måde ny i teamet (Racing Denmark) i det han flere gange har hjulpet teamet, blandt andet i forbindelse med efterårets løb og testkørsler på både Nürburgring og Oschersleben.

Læs også:
13.07.2001 - Ole Schack besøger Super Nova Formel 3000
17.07.2001 - Blå mekaniker som støvsuger


Hr. Nielsen