Guld og sølv til Team Den Blå Avis- ved præmiefesten i fredagsLigesom i de øvrige motorsportsklasser blev der også uddelt mesterskabspokaler (Cup-pokaler) ud til Formel Renault 2000 kørerne, og her gik de to første pladser til Team Den Blå Avis / Racing Denmark. Det var jo debut år i år for Formel Renault 2000 klassen, og dermed var det selvfølgelig også første gang at der skulle kåres mester i denne klasse, og at de to første pladser så oven i købet skulle gå til to kørere fra samme team er en meget flot præstation, som teamet og måske specielt teamchef Henrik Nymark har al mulig grund til at være stolt af. På første pladsen var det Philip Andersen og på anden pladsen Tom Keller fra Luxembourg.
Philip Andersen sikrede sig mesterskabet allerede ved Grand Prix'et på Jyllands-Ringen, hvor imod at Tom Keller måtte kæmpe helt til DM Finalen før hans anden plads i mesterskabet var i hus. Hele teamet, fra team chef og ned til den yngste mekaniker lærling, var med til præmiefesten, og da de to kørere gik på scenen for at få deres pokaler tog hele teamet blå parykker på og jublen ville ingen ende tage.
Begge kørere regner med at fortsætte i teamet i 2002 sæsonen, stadig i Formel Renault 2000, men hvor de i år har kørt i det danske mesterskab vil de i næste sæson satse på Europa Mesterskabet. Team Den Blå Avis |