Micke Ohlsson sigter efter finalesejrenI weekenden 30/9-1/10 vil Micke Ohlsson komme til Mantorp Park for at forsvare sin andenplads i Formel Renault Nordic Series.Iøvrigt afgøres STCC-finalen i samme weekend. Derfor forventes et rekordstort publikumsfremmøde og Micke håber at kunne lave en god afslutning på sæsonen. - Jeg vil gerne afrunde sæsonen med en sejr, udtaler Micke. Selvom at jeg har misset et enkelt løb i år ville det være et fantastisk resultat hvis jeg alligevel kunne blive toer i mesterskabet.
I det forrige løb på Ring Knutstorp lavede Micke en heroisk indsats da han kom over målstregen som nummer tre og fire i de to heat der blev afviklet. - Det var et mirakel at jeg fuldførte, udtaler Micke. Bilen kunne knapt nok køre. Vi havde problemer hele weekenden og vi kunne ikke forstå hvorfor. Da vi skilte bilen ad viste det sig at være en sprække i monocoquen og at motorophænget var faldet af. Til Mantorp har teamet arbejdet stenhårdt for at få bilen køreklar og fungerer alt som det skal, vil jeg være at finde helt fremme i feltet.
SRTS teamchef, Stanley Dickens, er indtil videre tilfreds med årets indsats, men pointerer at sæsonen har været påvirket af de fremtidige planer. - I løbet af året fokuserede vi mere med næste sæson hvilket har påvirket planlægningen af det nuværende år, udtaler Dickens. Derfor blev det ikke til den tilsigtede indsats som vi havde lagt op til og det skal tages med i betragtningen af Micke's resultater. Han har gjort et godt stykke arbejde og nu håber vi at det arbejde vi har lagt for dagen snart kommer til at bære frugt.
Stanley Dickens
Micke Ohlsson Henrik Bess ![]() |