|
Hvad koster en Formel Renault 2000?I forlængelse af debatten om Formel Ford 2000 og denne klasses fremtid, har der været skrevet meget om hvad det koster at køre i Formel Renault 2000. Her giver Ole Vejlund lidt fakta om priser og teknik ang. disse racere.
Hvad er det nu egentlig lige en Formel Renault 2000 koster?
Saglig debat der bygger på reelle oplysninger er normalt en sund og god platform for meningsdannelser og beslutninger!
Lobbyisme er naturligvis tilladt, alle skal da have lov til at have deres meninger og præferencer, og jeg synes meningsudvekslingen om emnet på Motorsporten.dk har været overordentlig informativ og sober.
Men hvis jeg ikke lige vidste det, kunne jeg efterhånden godt være lidt i tvivl om hvad en Formel Renault 2000 racer egentlig koster.
Mit indlæg er derfor alene en information om priser for at undgå misforståelser foranlediget af de lidt modstridende oplysninger, der verserer både her og i racermiljøet.
1:
En ny komplet køreklar Formel Renault 2000 koster ? 38.000,- = kr. 282.500,-
Nøgleklar med dæk, batteri og lige til at starte, men uden ekstra tilbehør.
En pris der er ca. 125.000,- lavere end den egentlig burde være for en moderne kulfiber-monocoq bil med alt den nye og moderne teknik den i øvrigt indeholder.
Dette er muligt fordi Renault Sport subsidierer projektet.
2:
Ønsker man en leasing-aftale hos Renault Finans kan man komme i gang for kr. 65.000,-ekskl. moms, og få en komplet Formel Renault 2000 startpakke, bestående af:
1 Formel Renault 2000 racerbil.
8 ekstra fælge.
1 komplet sæt fjedre.
1 sæt krængnings-stabilisatorer.
1 komplet sæt fjedre til monodamper system.
1 komplet sæt shims til camber og toe justering.
1 komplet manual, reservedelskatalog med priser på alt, samt 1 sæt reglementer.
Værdi i alt ca. kr. 320.000,-
Leasing tilbud:
Førstegangs leasingydelse | kr. | 65.000,- ekskl. moms. |
Månedlig ydelse | kr. | 6.500,- ekskl. moms. |
Tilbagekøbsværdi efter 24 mdr. | kr. | 130.000,- ekskl. moms. |
Den reelle værdi vil på dette tidspunkt være langt højere, måske nær det dobbelte.
Det er erfaringen fra Tyskland hvor man kender fordelene ved at overtage en sorteret bil, og man ved at bilerne er lidt hurtigere når de er tilkørt.
Leasing-regnestykket ser således ud:
 |
Beskrivelse | | Beløb |
 |
Førstegangs leasingydelse | kr. | 65.000,- |
Månedlige ydelser i 24 mdr. | kr. | 156.000,- |
Tilbagekøb | kr. | 130.000,- |
 |
I alt | kr. | 351.000,- |
 |
Det svarer til en rente på 6,246 % p.a. ( særdeles fordelagtigt, og med tanke på at det er en racerbil vi taler om, er det helt enestående!)
Momsen er fuldt fradragsberettiget.
Dernæst er Formel Renault 2000 reservedelene billigere end for eksempel reservedele til Van Diemen.
Det eneste der er en bagatel dyrere er et dæk der koster kr. 125.- mere end i Formel 2000, men dæk reglementet er præcis det samme, altså 2 stk. dæk pr. løbs weekend.
Og hvad er det så egentlig man får for pengene?
Den nævnte kulfiber-monocoq er af meget høj kvalitet, og bygges på samme fabrik som fremstiller Dallara og Ferrari monocoq´er, og testes og certificeres efter samme specifikationer som FIA´s krav til Formel 3.
Motoren er på 2 L. og baseret på Renaults succesrige Formel 3 motor, der i det trim man har valgt i FR 2000 er holdt på 185 hk. for at opnå stor holdbarhed.
Bilens totalvægt er 480 kg. hvilket trods alt giver et imponerende vægt/kraft forhold på
2,59 kg pr hk.
Til sammenligning er tilsvarende forhold i en Ferrari 355 F1 Berlinetta 3.55 kg pr hk.
Eller en Porsche GT 3 racer 3.05 kg pr hk.
Gearkassen er 6 trins med sequentiel skift og differenciale-spær, af fabrikatet Sadev, den er dimensioneret til 300 hk. igen for at opnå meget stor holdbarhed.
De øvrige specifikationer ses i efterfølgende opstilling:
 |
Komponent |
Beskrivelse |
 |
Chassis |
Tatuus carbon fiber monocoque |
 |
Karrosseri |
Glasfiber |
 |
Motor |
Plomberet 16-ventilet, 4-cylindret type F4R motor med tørsump smøring, bygget og udviklet af Renaultsport |
 |
Kapacitet |
1998cc. |
 |
Max. effekt |
180+ hk |
 |
ECU |
Plomberet Magneti Marelli 4. generation |
 |
Tændrør |
NGK PFR6E10 |
 |
Gearkasse |
Sadev 6-trins sequentiel, med specificerede set udvekslinger. Limited slip differentiale. |
 |
Kobling |
Dobbelt-pladet, hydraulisk opereret. |
 |
Smøring |
|
 |
Motor |
elf Premier PLUS 10W40 |
 |
Gearkasse |
Tranself B90LS
|
 |
Hjulophæng |
|
 |
For |
Pushrod aktiveret, plomberet, Tatuus-Oram mono dæmper med justerbar bump og rebound. |
 |
Bag |
Pushrod aktiveret, plomberet, Tatuus-Oram mono dæmper med justerbar bump og rebound. |
 |
Fjedre |
58 X 140 mm. |
 |
Bremser |
|
 |
Calibre |
ALCON 4-stemplede |
 |
Bremseskiver |
ALCON ventilerede. Diameter: 274 mm. Tykkelse: 17,5 mm. Cockpit-justerbar bias for til bag. Entyps bremse klodser, mærke og model. |
 |
Fælge |
OZ, aluminium, central montering |
 |
For |
8" x 13" |
 |
Bag |
10" x 13" |
 |
Dæk |
Michelin kontrol dæk |
 |
For |
16 x 53 x 13 |
 |
Bag |
23 x 57 x 13 |
 |
Instrument |
Magneti Marelli digitalt display |
 |
Dimmensioner |
|
 |
Længde |
4060 mm. |
 |
Bredde |
For: 1674 mm. Bag: 1620 mm. |
 |
Højde |
945 mm. |
 |
Akselafstand |
2645 mm. |
 |
Sporvidde |
For: 1434 mm. Bag: 1318 mm. |
 |
Vægt |
480 kg. |
 |
Spoilere |
|
 |
For |
Bredde: 1300 mm. |
 |
Bag |
Bredde: 885 mm. Højde til overkant: 900 mm. |
 |
Sikkerhed |
FIA-godkendt cockpit sikkerheds celle og cockpit åbning. FIA-godkendt styrtbøjle og side beskyttelse for kørerens hoved. FIA-godkendt FT3 benzin tank (38-liter). FIA-godkendt 6-punkts, 3" skulder og tvær sele. Deformerbar, dobbel-knækket ratstamme. Manuelt opereret 5kg brand slukker. Formel 3000-style bag lys. |
 |
Renaultsport forbeholder sig ret til uden varsel at ændre specifikationerne. Disse informationer skal derfor kun betragtes som vejledende. |
 |
Ole Vejlund |