Jokinen til test med Red Bull Junior TeamDet 16-årige kartingtalent Johan Jokinen gennemførte en meget vellykket test i Formel Renault i april i Anderstorp i Sverige, og han har siden levet med drømmen om at køre FR på europæisk plan i 2007.Denne drøm kom et skridt nærmere på opfyldelsen i weekenden, hvor Johan med hjælp fra KEO Racing fik forhandlet sig frem til en to-dages test med Motopark Academy (Red Bull Junior Team) den 21.-22. august i Oschersleben i Tyskland.
I den kommende weekend kører Johan EM-finalen i karting i ICA-klassen i Ampfing i nærheden af München, hvorefter turen går til Oschersleben til den meget spændende test. Efter støbning af sædet mandag formiddag vil Johan få coaching af Motopark’s instruktører og blive undervist i formelbiler, hvorefter der venter 3 timers kørsel. Om tirsdagen kører Johan hele dagen, og efterfølgende analyse af testen bliver afgørende for Johans planer for 2007. Går testen godt, vil Johan efter VM-Cup i ICA i slutningen af september flytte sin fokus fra karting til Formel Renault. JJRacing |