Kasper Andersen på podiet i ItalienMed flot og sikker kørsel sikrede Kasper Andersen sig sin første podieplads ved Europamesterskabet for Formel Renault 2.0 i Misano i Italien.Det var en meget glad Kasper Andersen, der her til aften kunne lade sig hylde med en flot tredjeplads i weekendens første heat ved 3. afdeling af Europamesterskabet for Formel Renault 2.0 i Misano. Kasper Andersen kørte sig allerede på første omgang op fra en startplacering som nummer fire til en tredjeplads, og den placering holdt han til mål. Vinder af første heat i Misano blev Dani Clos fra Spanien foran Tom Dillmann fra Frankrig. - Det var vigtigt for mig at få samlet nogle point sammen her i Italien, så jeg stadig kan være med i kampen om mesterskabet, siger en glad Kasper Andersen fra Misano i Italien, med tanke på sidste afdeling i Istanbul, hvor han satte adskillige point til, da han forsøgte at presse sig op på andenpladsen. Med tredjepladsen i dag avancerer Kasper fra en samlet 12. plads til en ottendeplads, med gode muligheder for at avancerer yderligere i morgen, hvor han ganske vist starter som nummer 11. - Jeg var lidt uheldig under tidtagningen i dag, og derfor har jeg en dårlig startplacering i morgen. Men kan jeg undgå sammenstød i starten, så skal det nok lykkes mig at køre en god placering hjem, siger formelkøreren fra Silkeborg. Søndags heat i Misano starter kl. ca. 12.00. Fjerde afdeling af Europamesterskabet for Formel Renault 2000 afvikles på Nürburgring i Tyskland, der er den 5.-6. august er vært for det store omrejsende Formel Renault World Series. Anders Correll Hr. Nielsen ![]() |