Team Den Blå Avis på vej til Tyskland

- for at deltage i den sidste afdeling af det Tyske Mesterskab for Formel Renault 2000 racere på Oschersleben
Efter teamest flotte resultater i weekenden på Jyllands-Ringen, og de erfaringer som både team og kørere fik i forbindelse med løbet på Nürburgring for 14 dage siden, så er det et rimeligt optimistisk team der torsdag sætter næsen mod Oschersleben.

Team Den Blå Avis har flere gange i år testet på Oschersleben med deres to kørere, Philip Andersen og Tom Keller, så de er velforberedte og godt bekendt med forholdene på banen.
Men teamet er godt klar over at det er meget stærke konkurrenter som kørerne møder i denne serie, og målet er da også "blot" at placerer begge kørere i den bedre halvdel af feltet.

Tidsplan:
Fredag:
09:30 - 10:00 - 1. kvalifikation.
Lørdag:
09:00 - 09:30 - 2. kvalifikation.
Søndag:
08:45 - 09:15 - Race.

Dette bliver samtidig både team og kørenes sidste mulighed for at afpudse formen inden de tager til Estoril banen i Portugal for at deltage i finalen i Europa Mesterskabet den 3. og 4. november.

Team Den Blå Avis