Jespersen i to klasser

Tommy Jespersen i både Formel Renault og VW Lupo GTI
Med en oktober weekend der vejrmæssigt viste sig fra sin bedste side, var der ved årets sidste baneløb nemlig Jyllandsringens Finaleløb, lagt op til en hård og tæt sæsonafslutning.
Tommy Jespersen var på ny indkaldt som gæstekører i Formel Renault klassen og skulle bevise at andenpladsen fra Anderstorp i august ikke var en tilfældighed.

Som om det ikke var nok, så havde Tommy med tre dages varsel også fået chancen for at køre VW Lupo GTI i Jyllandsringens 2,4 timers "Mini Le-mans".

Modgang blev vendt til podieplads
Med nyt set-up på Formel Renault raceren blev tidskørslerne desværre noget af en prøvelse. Raceren var meget svær at køre og trods adskillige justeringer under tidtagningen, måtte teamet trist erkende at de to tidskørsler gav startplaceringerne 5 og 6.


Tommy Jespersen klar til weekendens udfordringer.
(Foto: Tommy Jespersen)

Da startlyset skiftede til grønt i lørdagens løb kom Tommy afsted som 5'er. Men trods flere angreb på foran kørende svenske Robert Björkman blev det i stedet bagfra kommende Tom Keller fra Luxembourg, der med en flot udbremsning satte Tommy tilbage som 6'er.
"Jo, jeg var skuffet - men jeg og bil var bare ikke bedre" erkendte Tommy efter løbet.

Nu var med ikke at gå i panik. Tommy og hans mekaniker Kenneth bevarede troen på det set-up der var på Formel Renault raceren og ændrede kun ganske lidt inden der søndag blev kørt frem til årets sidste Formel Renault løb.

Fra startposition 6 skød Tommy Jespersen frem som 5'er mod første sving og efter nærkamp mod først Robert Björkman og senere især Tom Pedersen, havde Tommy kørt sig frem som 3'er. Afstanden til 2'eren Philip Andersen blev også mindsket, men efter de 20 omgange var afstanden til Philip Andersen 1 sekund. Men en flot tredjeplads bragte jubel i Team Castrol Århus Racing.


Tommy Jespersen på 3. pladsen i årets sidste Formel Renault 2000 løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

Tommy Jespersen's debut "med tag på" blev succes!
I samarbejde med Kris Nissen's 1-Choise Racing var Tommy med tre dages varsel blevet makker med Peter Vesti i teamets VW Lupo GTI. Tommy havde aldrig kørt race i en standardvogn før og var noget spændt på den forhjulstrukne Lupo GTI. Med 40 racere til start i årets "Mini Le-mans" var det også en stor udfordring.
Tidtagningens placering som 24 tog begge kørere pænt. "Med 40 biler på asfalten er det mere end svært at få en fri omgang, men det er jo ens for alle - vi er trods placeringen optimister" sagde Peter Vesti og Tommy Jespersen.
Med Peter Vesti bag rattet i første stint, blev der effektivt arbejdet op gennem feltet og halvvejs gennem løbet kom Peter i pit som 13'er. Her blev Tommy skiftet ind bag rattet, der blev tanket og skiftet forhjul. Også Tommy formåede hurtigt at komme ned på hurtige omgangstider og arbejdede sig videre op gennem feltet. Da Tommy kom i pit til anden og sidste tvungne pitstop var han 7'er.


Peter Vesti og Tommy Jespersen ved Lupo'en som de delte til 2,4 timers løbet.
(Foto: Tommy Jespersen)

"Lupo'ens lille benzinforbrug gjorde at jeg kørte stort set lige gennem pitten uden at tanke og vandt dermed endnu en placering" - fortalte en nærmest grinende Tommy Jespersen efter løbet - "Jo, vi var altså oppe mod bl.a. Porsche 911 GT2, BMW M3, Hyundai og Citroen Xsara fra DTC serien og så bliver vi alligevel 6'er totalt og 3'er i vor klasse - fra en startplacering som 24'er - det er da super ikke ?"

Tommy Jespersen