100% talent år for KEO Racing

2 biler med 2 talenter, det lyder lidt risikabelt men KEO Racing har gjort deres hjemmearbejde og er klar til at gå et skridt videre i Formula Renault 2.0 racing. Teamet er en god blanding af svenske og danske folk, en helt perfekt sammensætning når det drejer sig om deltagelse i Nordic series.

Alexander Haegermark 22 år and Daniel Ivarsson 18 år, har netop skrevet kontrakter for 2006 sæsonen hos KEO Racing, og teamchef Kim Olsen er meget tilfreds: "vi har et meget konkurrencedygtigt setup, det er ikke bare kørerne men også Alexander og Daniels personlige coach og datalogger Lars Angstöm, ydermere er vores tekniske team med John Hansen i spidsen mere end klar...Vi vil køre Nordic series med alt hvad vi har at byde på, og det er ikke så lidt"


(Foto: Tommy Galskjær)

Lars Angström der er kendt i motorsports kredse som en analytisk og professionel talent spotter har dette at sige om de to unge kørere: "Med fokus på det de laver har begge kørere hvad der skal til for at tumle med de bedste i Skandinavien, Alexander har erfaringen og en meget god teknisk tilgang til at køre ræs og Daniel har modet som en ung løve samt en god fornemmelse for hvor grænsen går. Vi er har det rigtigt godt med vores partnerskab med Alexander og Daniel, så når vi skal ud på asfalten for alvor, er jeg sikker på at de begge vil vise sig fra deres bedste sider."

Lars Angströms rolle i dette setup er at udvikle og motiverer de to kørere igennem sæsonen: "Vi vil bruge alle fagets tricks for at få disse talenter til at komme helt frem i feltet, vi har testet dem grundigt over flere omgange og deres grundviden er lige i teamets ånd, der vil selvfølgelig blive en del finjusteringer og polering, men det er et arbejde jeg glæder mig meget til" siger Lars med et stort smil.

John Hansen, Chief engineer der er ansvarlig for bilerne og det mekaniske setup er også meget positiv: "Mekaniker teamet har arbejdet hårdt for at få begge biler i en perfekt stand, nu er der kun sort uheld som en faktor der kan stoppe os. "Vi er forberedt på det værste" tilføjer Kim Olsen. "Vores mekanikere er rygraden i vores team og alle de kræfter de har lagt i bilerne indtil nu er fundamentet for hele sæsonen."

Kim Olsen er meget optimistisk og han siger: " Teamet skal køre de sidste funktionstests den. 4. april på Mantorp og den 8.-9. på Anderstorp, før det første løb i Nordic Series på Jyllandsringen den 30. april. Vi er meget spændte da det er disse sidste tests der vil give os et fingerprej om hvad vi kan forvente af det første løb. Racing is our business, og det skulle gerne smitte af på vores resultater i 2006"

Så med en helt ny holdning, og en masse grundigt forarbejde i KEO Racing lejeren, skulle man måske holde et vågent øje med dette 100% talent team.

KWR