Succes for Steffen i New ZealandDer var masser af pokaler og positive oplevelser i Steffens bagage, da han i sidste uge returnerede fra New Zealand. To sejre ud af tre starter blev den store høst.Det blev en hektisk, men succesfuld langfart til New Zealand. Steffen Møller stillede forrige weekend til start i Toyota Racing Series på Powerbuilt International Raceway ved Ruapuna, nær Christchurch. Det tog Steffen sølle 20 minutters træning fredag at vise de lokale kørere sin fart. Kun et halvt sekund skilte ham fra banerekorden. - I anden træning blev jeg toer. Og det var med en ny motor i, så jeg kunne endda ikke give den fuld gas, siger Steffen. Fra en tredjeposition i starten af første løb kørte Steffen en sensationel sejr hjem. Han kom hurtigt forbi pole sitter Ben Harford. En ulykke længere nede i feltet sendte en safety car på banen. Da løbet atter blev flaget i gang, fik Steffens teamkammerat i Kärcher Racing Matthew Hamilton en straf for at køre for hurtigt. - De havde indført en ny regel om at vi kun må køre 70 km/t frem til målstregen. Det havde Matthew åbenbart heller ikke hørt, for han skulle ind og tage sin straf, griner Steffen, der dermed kunne tage sejren.
Dobbelt op for Steffen
Det betød, at Steffen skulle starte side om side med etteren - modsat i Skandinavien, hvor man holder forskudt. Steffen tog starten, kørte et sikkert løb og kunne hive en start til mål-sejr hjem, selvom han blev jagtet af lokale Daniel Gaunt i fulde 14 omgange. "Danish motor racing star Moller" havde nu sat de newzealandske kørere på plads to gange.
Ikke alle gode gange tre
- De andre kender ham for at smække døren i. Det gjorde han så, siger Steffen og forsøger at grine lidt. Resultatet af Knights smækken med døre blev, at Knight røg bagerst i feltet. Steffen Møller måtte desværre parkere den hvid-gule formelbil for weekenden. - Jeg blev treer samlet i weekenden, siger Steffen. Da jeg hørte, at ingen nogensinde havde vundet alle tre løb i samme weekend, blev jeg lidt irriteret over uheldet. Det kunne have været sjovt at tage et hattrick, siger Steffen. Tilbudet er kommet i hus efter som Team Aarhus Racings Engineer, Allan Brøchner, arbejdede på New Zealand ved teamet Steffen Møller kørte for, og det ser ud til at muligheden for at køre yderligere tre afdelinger af mesterskabet i januar er stor! Mere information om dette følger.
Læs også: Bo Skovfoged |